Doktor Zjivago

En storladen og dramatisk kærlighedshistorie, der foregår under Den Russiske Revolution.

Jeg læste for nylig romanen ’Krig og fred’ og var stadig et sted i Rusland, da jeg genlæste ’Doktor Zjivago’. Den bragte mig tilbage til de russiske stepper. Bogen er et af de største russiske værker fra det 20. århundrede. Gyldendal har genudgivet den i 2019 som en del af ’Gyldendals klassikerkollektion’.

Den semibiografiske roman begynder i 1903, hvor hovedpersonen Jurij Zjivago mister sin mor. Hans far begår selvmord kort efter, presset af advokaten Komaróvskij. Jurij opfostres af familien Groméko sammen med deres datter Tonya. Hos familien opdager han sin sans for poesi, men han beslutter sig for at uddanne sig til læge. Han gifter sig med sin elskede Tonya, men under krigen sendes han i kamp og møder sygeplejersken Lara, der bliver hans livs kærlighed.

Da jeg for mange år siden så filmversionen fra 1965, fik jeg de samme følelser, som da jeg så ’Borte med blæsten’. Krigene, og hvad dertil hører af ufattelige rædsler, fylder enormt meget i romanen, men kærligheden fylder mere. På trods af at kærlighedsaffæren egentligt fylder meget lidt i den samlede historie, er den alligevel kæmpestor. Som læser får man desuden et view gennem Rusland både historisk, men også via beskrivelser af steder, byer og mentaliteten. De mange smukke beskrivelser er med til at skabe et storslået historisk dokument. Efter endt læsning følte jeg mig blæst bagover af en form for tristhed, stor berigelse og bevidstheden om en imponerede storhed.

Boris Pasternaks roman udkom første gang i 1957 på italiensk, efter at nogle russiske censorer havde sagt nej til udgivelse i Rusland på grund af dens "manglende accept af den socialistiske revolution". Den var den første roman, der beskrev, hvad der faktisk skete i Rusland. Bogens humanistiske budskab er, at alle mennesker har ret til et privatliv, og at alle fortjener respekt uanset politisk loyalitet, hvilket virkelig udfordrede den sovjetiske ideologi.

Boris Pasternak blev i 1958 indstillet til Nobelprisen, men måtte efter pres hjemmefra afstå fra at modtage hæderen. Først i 1987 udkom ’Doktor Zjivago’ i Boris Pasternaks hjemland.

I denne udgave har Leif Davidsen skrevet efterordet og oversat Jurijs 25 digte. Hvor romanen handler om de store krav, fællesskabet stiller, der holder ønsket om individualitet nede og om kærligheden til både et andet menneske og fædreandet, forstærker digtene landets elendighed, mens de søger at beskrive det smukke, håbet, der ligger i fremtiden.

En stor læseoplevelse på alle måder.