Døden og en pingvin

"Du vil først få svaret at vide, når der ikke længere er brug for hverken dit arbejde eller dit liv," får Viktor at vide i denne rørende og tragikomiske roman fra dagens Ukraine.

"Døden og en pingvin" er en meget overraskende roman. Jeg kom til at tænke på Kafka og hans romaner om ensomme mennesker, som ikke rigtig kan involvere sig med andre mennesker, og som bliver en brik i et spil, som de ikke forstår. Samtidig er det en absurd roman og på sine steder meget morsom og satirisk.

Viktor er en ensom mand. Det eneste levende væsen, han omgås, er pingvinen Misha, som han har overtaget fra en zoologisk have. Den er installeret i hans lejlighed, men trives ikke der. Den lider af depressioner.

Viktors største ønske er at blive forfatter, men der er ingen, der vil udgive hans tekster, de er alt for korte. En dag bliver han opsøgt af chefredaktøren på en avis, som tilbyder ham job som nekrologforfatter på bestilling, d.v.s han skal skrive nekrologerne, inden personerne er døde. Han har evne for det, han tjener en pæn løn, så han får råd til at købe mad til pingvinen. Udover penge kommer der også flere personer ind i Viktors liv, han får venner, han får en lille pige i pleje og såmænd også en kæreste.

Men så begynder der at ske mærkelige ting i Viktors liv. De personer, hans nekrologer handler om, dør under mystiske omstændigheder. Viktor får at vide, at han skal gå under jorden, og der er vist også noget med mafiaen. En dag får han så ved et tilfælde fingre i sin egen nekrolog, og så bliver han tvunget til at handle.

Oversat af Jan Hansen. Hr. Ferdinand, 2004. 302 sider. Kr. 198,-