Samtidsskildring, romantik og engelsk ironi. 1700-tallets traditionelle sædeskildring med rod i familien og selskabslivet har nået sit højeste i Jane Austens værker.
Hvis man som jeg elsker alt, hvad der har med tidligere tiders England at gøre, må man også elske Jane Austen. Men det er ikke den eneste grund. Jane Austens persongalleri er fantastisk, man kender virkelig hendes personer og kan uden besvær forestille sig, at de virkeligt eksisterer.
På den måde får man gennem beskrivelserne af mennesker, natur og det sociale liv et billede af livet i hendes tids England. Bøgernes temaer har således stadig relevans i dag som levende iagttagelse og beskrivelse af fortiden, men ikke kun som det, relevansen findes også i hendes beskrivelse af universelle problemstillinger såsom familie, kærlighed og venskab, om end regelsættet i omgangsformerne ser noget anderledes ud i dag.
Jane Austen skriver humoristisk og forholder sig ironisk til sin samtid. Hun skriver om hverdagslivet på landet og giver indlevende og detaljerede beskrivelser af personer og landskaber. Hendes romaner behandler især emnerne ægteskab, kærlighed, klasse, dannelse og økonomi. Ægteskab og kærlighed specielt ud fra de indledende faser med bejlere og baller. Klasse og økonomi ud fra deres vigtighed i samfundet og for de unge kvinders fremtid. Dannelse og korrekt opførsel som det vigtigste for at være et godt menneske. I Jane Austens optik kommer netop dannelse og opførsel før personens klasse og økonomiske midler.
På trods af at hendes værker indeholder kærlighed og er udgivet mens romantikkens periode er i fuldt flor, bruger hun ikke de store følelsesmæssige virkemidler. Hun fokuserer på orden, mådehold og elegance. Man kan sige at hun opdrager sine romanfigurer, så de lærer af deres fejltrin og derfor bliver bedre mennesker. Man ser tydeligt i romanerne hvilke egenskaber Jane Austen sætter pris på: selvbeherskelse, ydmyghed, intelligens og generelt korrekt opførsel, som ikke kan kaste skam over én selv eller familien. Dette gælder for både mænd og kvinder.
"Marianne Dashwood var født til en sær skæbne. Hun var født til at erkende, at alt hvad hun troede og mente, var forkert, og til at gå imod sin egen yndlingsteori ved det, hun faktisk gjorde. Hun var født til at overvinde en kærlighed, som havde ramt hende så sent i livet, som da hun var sytten, og til at skænke sin hånd til en helt anden, uden at føle mere end den dybeste agtelse og det mest levende venskab! … Marianne var ikke i stand til at elske halvt, og med tiden kom hendes hjerte til at tilhøre hendes mand lige så fuldt, som det engang havde tilhørt Willoughby."
(Fornuft og følelse)
I ovenstående citat kan man se hvordan Marianne i Fornuft og følelse til slut har overgivet sig til normerne og er kommet over sin store forelskelse og har fået sig en respektabel mand. Hendes muntre og frie sind passer nu bedre i samtidens og Jane Austens normer.
"Willoughby kunne ikke høre om hendes ægteskab uden at føle et stik af smerte, og hans straf blev fuldkommen, da Mrs. Smith kort efter helt af sig selv tilgav ham med den begrundelse, at hans ægteskab med en ærbar kvinde havde formildet hende, hvad der gav ham grund til at formode, at han, hvis han havde opført sig rigtigt imod Marianne, kunne have været både rig og lykkelig."
(Fornuft og følelse)
På samme måde ser man i dette citat at Willoughby har fået sin straf for at handle moralsk forkert overfor Marianne. Nu har han penge fordi han har giftet sig til dem, men ikke kærlighed. Han vil altid kunne tænke tilbage på at hans tante, som gjorde ham arveløs, sikkert ville have tilgivet ham hans tidligere dårlige opførsel og så kunne han have haft begge dele. Men han valgte penge over sin ære og frem for kærligheden og handlede egoistisk; det er en stor synd i Austens univers.
Udover opdragelsen af romanpersonerne i historierne vil jeg nævne humor som et stærkt element i Jane Austens forfatterskab. Hun bruger især sin ironi i sine skildringer af samtiden, og gennem samtalen mellem personerne. Hun får på den måde givet samtiden sin kritik på en mere indirekte måde.
Man ser et eksempel på dette allerede i begyndelsen af "Stolthed og fordom", med de indledende sætninger:
"Det er en almindelig udbredt opfattelse, at en enlig mand med en passende formue må have brug for en hustru.
Uanset hvor lidt man måtte kende til en sådan mands følelser og anskuelser, den første gang han viser sig i nabolaget, er denne opfattelse så indgroet i de lokale familiers tankegang, at han betragtes som en af deres døtres retmæssige ejendom."
Og i Bennet forældrenes samtale om den nytilflyttede Mr. Bingley:
,,Hvad hedder han?"
,,Bingley"
,,Er han gift eller enlig?"
,,Jamen, enlig, kære, det er sikkert og vist! En enlig mand med en stor formue. Fire-fem tusinde om året. Det er så storartet for vores piger!"
,,Hvordan det? Hvordan kan det vedrøre dem?"
Jane Austen laver i det øverste citat grin med hele det show det er at få giftet sine døtre bort, og med at det bliver forudindtaget at det altid er lykken at blive gift.
Citatet under viser hvordan Mr. Bennet gennem sin ironi laver sjov med sin kone som straks øjner muligheden for at få en af sine døtre godt gift.
Jane Austens ironi går dog generelt tydeligere igennem på originalsproget end i de danske oversættelser.
Man kan analysere Jane Austens værker ud fra forskellige tematikker som for eksempel køn, klasse, skyld/skam og historie. Men frem for alt synes jeg man skal have et blik på hvilken tid hun levede i, ligegyldigt hvilken vinkel man vælger. Tiden er, efter min mening, en betingelse for forståelsen af værkerne og deres indhold.
Biografi
Jane Austen blev født i 1775 som præstedatter i Steventon, Hampshire, hun var den næstyngste af otte børn. Hendes familie tilhørte provinsens højere middelklasse, denne udgjorde sammen med adelen de herskende samfundsklasser i England. Faderen var dog ikke særligt rig, men rådede over et pastorat, som gav en god indkomst. Jane Austen var specielt knyttet til sin storesøster Cassandra. Dette tætte søsterforhold ses også i flere af hendes romaner. Hun havde sin fars støtte i sine skriverier. Hun blev aldrig selv gift, og forblev tæt med sin familie. Hun kom ikke langt omkring i verden for at finde inspiration, men holdt sig til ganske få steder i England. Hun døde i 1817 af Addisons sygdom.
Hendes værker består af Fornuft og følelse (Sense and sensibility 1811), Stolthed og fordom (Pride and prejudice 1813), Mansfield Park 1814, Emma 1816, Kærlighed og svaghed (Persuasion 1817), Catherine: Northanger Abbedi (Northhanger abbey 1818), de to sidste udgivet posthumt.
Disse seks er Jane Austens hovedværker, dertil kommer hendes breve og andre ufuldendte romaner.
Baggrund
Romanen som genre opstod i England i 1700-tallet. Genrens popularitet tiltog i takt med den voksende middelklasse, som etableredes tidligere i England, end i resten af Europa. I 1800 tallet opnåede romanen endnu større vækst, både i antal romaner og forfattere. Størstedelen af disse forfattere var kvinder, ligesom størstedelen af læserne. Romanen blev en måde for kvinderne at tjene deres egne penge, selvom beskæftigelsen ikke bifaldtes i alle samfundslag.
I 1700-tallet var romanens tema middelklassens liv og hverdag, realistiske og satiriske fortællinger. Mod slutningen af århundredet blev den gotiske roman (rædselsroman) meget populær, som modstykke til den herskende realisme.
1700-tallets traditionelle sædeskildring med rod i familien og selskabslivet kan dog siges at have nået sit højeste i Jane Austens værker.
Samtid
Man ser i Jane Austens tid et udpræget engelsk klassesamfund, hvor placeringen i hierarkiet betyder meget for omgangsformer og det sociale liv.
Kvindernes stilling i samfundet var meget afhængigt af ægteskabet. De kunne ikke arve deres fædre og var, som ugifte, helt afhængig af velvilje fra deres mandlige familiemedlemmer.
Tidens selskabsliv bestod af visitter og baller. Visitter hos naboer og slægtninge, hvor sladderen ofte gik som en af regulatorerne for passende opførsel. En skandale for et medlem af familien kunne let betyde et socialt dødsstød for resten af familien.
Der fandtes et klart normsæt for social omgang, som nogle på denne tid holdt mere fast på end andre. De som var højest i hierarkiet kunne komme af sted med flere skandaler end resten fordi de stadig havde deres position.
"En kvinde der er så uheldig at være intelligent må bruge sin intelligens
til at skjule denne diskvalificerende omstændighed"
Jane Austen
Filmatisering
Mange kender Jane Austen fra filmatiseringer af hendes værker og hendes eget liv (Being Jane Austen). Men disse filmatiseringer yder ikke altid helt værkerne retfærdighed, og detaljerigdommen og ironien i hendes beskrivelser kommer oftest bedst til sin ret gennem læsningen af værkerne. Selve historierne er godt egnet til film, men nuancerne og de detaljerede personbeskrivelser er svære at overføre. Bogen giver en bedre forståelse for personernes følelser og tanker end filmen. De personlige tanker og overvejelser, som beskrives i bogen, kan ikke gengives på samme måde på film. De problematikker som kommer frem gennem samtale er noget nemmere at fremstille på film og netop samtalen er en fortælleform, som Jane Austen ofte benytter sig af. Herigennem får vi informationerne om, hvad der sker med hvem og hvordan "dramaerne" udvikler sig.
Hvis du skulle være interesseret i filmatiseringer kan jeg varmt anbefale BBC serierne
Et sted at starte
Hvis du efter dette skulle være blevet fristet til at gå i gang med Jane Austens dejlige romaner, vil jeg anbefale at du starter ved Stolthed og fordom, har du derefter ikke lyst til mere (hvilket jeg har svært ved at forestille mig) så er Jane Austen nok ikke for dig. Men jeg tror chancen vil være større for at du derefter kaster dig over resten af bøgerne, og nyder dem lige så meget som jeg og utallige andre har gjort.
Af Laila Vinther Heskjær, Cand. Mag.
