Jane Austen har altid været en populær og elsket forfatter i den engelsktalende verden, men fik et gennembrud i Danmark med BBCs tv-serie Stolthed og fordom fra 1996 med Colin Firth og Jennifer Ehle. Den blev efterfulgt af en række filmatiseringer af hendes øvrige romaner: Fornuft og følelse, Emma, Mansfield Park og Catherine. I 2005 kom den nye filmatisering af 'Stolthed og fordom' med Keira Knightley som Elizabeth Bennett.
Turen kom til Jane Austen selv i 2017 i Becoming Jane, der handler om en episode i hendes liv, nemlig hendes forelskelse i Tom Lefroy, som filmen postulerer gjorde hende til den forfatter, vi kender i dag. Jeg synes, det er en er en glimrende og underholdende film, der på mange måder giver et godt billede af tiden. Filmens Jane Austen ligner Elizabeth Bennett fra Stolthed og fordom og der er flere paralleller mellem romanen og filmen. Det tror jeg ikke holder i virkeligheden. Jeg mener ikke Jane Austen skrev om sit eget liv i sine romaner.
Selvom der er skrevet tykke bøger om hendes liv, er der store huller i vores viden om hende. Der er to hovedkilder: Den første er hendes breve. Der er overleveret ca. 160 breve. De fleste blev skrevet til hendes storesøster, Cassandra, som var den person, hun var tættest knyttet til. Problemet er at de to søstre hele livet boede sammen, så de skrev jo selvfølgelig kun breve, når en af dem ikke var hjemme. Desuden ved vi, at Cassandra destruerede mange breve og censurerede resten, for at beskytte sin søsters privatliv. Den anden hovedkilde er den biografi A Memoir of Jane Austen, som hendes nevø, J. E. Austen-Leigh skrev. Han var femten, da hun døde, men skrev først bogen som halvfjerdsårig.
J. E. Austen-Leighs biografi var med til at danne billede af Jane Austen, som den ugifte præstedatter, der levede tilbagetrukket fra verdens vrimmel uden det store kendskab til hvad der foregik i verden, men som samtidig skrev seks romaner, der regnes for noget af det ypperste i engelsk litteratur. I dag har vi et mere nuanceret billede af hende, men fordi kilderne til hendes liv er så få, er der store muligheder for at lægge alle mulige tolkninger ind i hendes liv.
Jane Austen blev født i 1775 i landsbyen Steventon i Hampshire i England, hvor hendes far var præst. Hun var nummer syv i en børneflok på otte: seks brødre og den fire år ældre søster, Cassandra. Familien tilhørte det, man kalder, the gentry, middelklassen på landet, som hun også skildrer i sine romaner. Familien var absolut ikke velhavende. Mr. Austen supplerede sin præsteløn ved at tage elever ind, som han forberedte til universitetet.
Familiens måde at opfostre børnene på, kan synes mærkelig i dag. Mrs. Austen ammede sine børn i 3-4 måneder, så blev de vænnet fra og sat i pleje hos en familie i landsbyen. De kom først hjem igen, når de var et par år gamle, sandsynligvis, når de var renlige og kunne gå. Det er svært at sige, hvad det har betydet for børnene psykologisk, men i en tid, hvor børnedødeligheden var stor, overlevede alle børnene. Den, der levede kortest, var Jane Austen, der blev 41 år.
Som syvårig blev Jane Austen og hendes søster sendt på kostskole sammen med en kusine. Grunden kan have været, at det gav plads til at der kunne være flere elever i præstegården. Drengene betalte mere for undervisningen end det kostede, at have pigerne på skole. På skolen fik alle tre piger tyfus, men skolen underrettede ikke forældrene. Jane Austens kusine skrev hjem, og tanten kom øjeblikkeligt og hentede dem hjem. Jane Austen var meget syg, men overlevede. Tanten blev smittet og døde. Året efter kom de et års tid på en anden kostskole, men blev derefter uddannet hjemme. Jane Austen fik en efter tiden god uddannelse. Hun lærte selvfølgelig, som alle piger, at sy, da alt tøj blev syet i hånden. Derudover lærte hun fransk og fik undervisning i klaverspil, men det vigtigste var hun blev opmuntret til at læse. Hendes far havde en forholdsvis stor bogsamling og familien benyttede et lejebibliotek. Jane Austen fik et grundigt kendskab til engelsk litteratur, som hun ofte refererer til i sine romaner.
Vi ved fra hendes breve, at hun i 1795-96 mødte den unge advokat, Tom Lefroy, der var på besøg hos slægtninge i nabolaget. Tom Lefroys slægtninge var gode venner af familien Austen. Lefroy kom fra en fattig familie i Irland. Da han og Jane Austen begyndte at interessere sig for hinanden, blev han sendt væk. Hans familie mente dels at han var for ung til at binde sig, og dels helst skulle gifte sig til penge, da han forventedes at forsørge sine mange søskende. Det er svært ud fra brevene at sige noget om, hvor alvorlig denne affære var for Jane Austen. I brevene fortalte hun Cassandra at hun kunne lide ham, at de flirtede voldsomt, og at han snart skulle rejse. Brevene er lette i tonen og umiddelbart virker det ikke, som om hun var dybt berørt, men her må vi huske på, at der er mange breve der er blevet destrueret eller er gået tabt. På den anden side fortalte hun i et brev til Cassandra fra 1798, at Tom Lefroys tante havde været på besøg, men ikke nævnte nevøen med et ord, 'og jeg var for stolt til at spørge' skrev Jane Austen. Tom Lefroy giftede sig et par år efter med en velhavende kvinde og endte som højesteretspræsident i Irland. I sin alderdom fortalte han, at han som ung havde været forelsket i Jane Austen. Så det er muligt, at han var hendes livs kærlighed, men det kan også have været en kort forelskelse, der ikke betød så meget. Affæren understregede sandsynligvis for Jane Austen, at penge var ligeså vigtige som kærlighed, når det gjaldt ægteskab.
Austenfamilien var litterært interesseret. Moderen skrev lejlighedsvers og hendes to ældre brødre, James og Henry, udgav et tidsskrift The Loiterer, mens de læste på universitetet i Oxford. I ferierne opførte familien ofte teaterstykker. Jane Austen begyndte selv at skrive i teenageårene. Hun skrev historier og parodier på tidens romaner og dedikerede dem til forskellige familiemedlemmer. Hendes ungdomsværker er udgivet under titlen Juvenilia. Vi ved, at hun inden hun var 25 år gammel, havde skrevet de første versioner af romanerne Catherine, Fornuft og følelse og Stolthed og fordom. I 1797 sendte hendes far manuskriptet til First Impressions, der senere blev til Stolthed og Fordom, til en forlægger i London, som afviste den.
I 1801 overlod hendes far præsteembedet til sin ældste søn, James, og flyttede til Bath med sin kone og to døtre, muligvis også i håb om at finde ægtemænd til dem.
I 1802 var Jane Austen og hendes søster på besøg hos deres veninder søstrene Bigg-Withers på godset Manydown. En aften friede deres lillebror Harris Bigg-Wither til Jane Austen, der var syv år ældre end ham. Hun sagde ja, men fortrød i løbet af natten og slog op næste morgen. Vi ved ikke, hvorfor hun sagde ja og senere fortrød. Tilbudet må have været fristende, fordi det ville have givet hende økonomisk sikkerhed.
Cassandra fortalte mange år efter Jane Austens død, at de sammen med forældrene havde været på ferie ved kysten. Her havde de mødt en mand, som havde forelsket sig i Jane og hun i ham. De havde aftalt at mødes igen, men inden et nyt møde kunne komme i stand, fik de besked om, at den unge mand pludselig var død. Igen ved vi ikke andet end, hvad Cassandra fortalte.
Jane Austens far døde i 1805 og dermed stod hendes mor uden indtægt. Jane Austens brødre gik sammen om at forsørge deres mor og søstre. De tre flyttede til Southampton, hvor de delte hus med broderen, Francis og hans familie. I 1809 stillede hendes ældre bror, Edward, der var velhavende, et hus til rådighed sin mor og søstre i byen Chawton, hvor han havde et gods.
Her begyndte Jane Austen at revidere Fornuft og følelse og fik den udgivet i 1811. I 1813 blev den reviderede udgave af Stolthed og fordom udgivet. Derefter skrev hun to store romaner Mansfield Park og Emma, der blev udgivet i 1814 og 1815. I 1816 færdiggjorde hun sin sidste roman Lydighed og længsel. Hun døde af Addisons syge i 1817. Familien sørgede for at Lydighed og længsel og Catherine blev udgivet efter hendes død.
Vi kan afvise myten om Jane Austens begivenhedsløse liv. Hun levede på en urolig tid. England var i krig i det meste af hendes liv. To af hendes brødre var søofficerer, der deltog i aktivt krigen fra de var teenagere. Hendes kusine, Eliza, blev gift med en fransk adelsmand, der blev henrettet i guillotinen under den franske revolution. I hendes levetid begyndte den industrielle revolution i England med store sociale omvæltninger til følge. Hun kendte til de store begivenheder og havde dem tæt inde på livet, men skrev om det hun havde førstehånds kendskab til, nemlig livet blandt lavadelen og det bedre borgerskab på landet og altid set fra en kvindelig synsvinkel. Men i modsætning til for eksempel Charlotte Brontë skrev hun tilsyneladende ikke om sit eget liv. Hun må have haft en fantastisk iagttagelsesevne for at beskrive sine personer, deres udvikling og indbyrdes forhold, så godt, som hun gjorde. Hun udviklede romanen, og var bl.a. den første der skrev med en begrænset fortæller, som hun gør i Emma. Hun var meget bevidst om kvindernes udsatte økonomiske situation. Hvis man ikke selv havde penge, og det havde de færreste kvinder, så var den eneste mulighed ægteskab eller afhængighed af familien. Jane Austen selv var det meste af sit liv økonomisk afhængig af sin far og sine brødre. Det var kun de sidste fem år af sit liv, hun tjente sine egne penge.
Af Fritse Jacobsen
Kommentarer