Ulf er sløj

Finurlig og filosofisk billedbog om ensomhed efterlader læseren med et smil på læben.

Da bogens hovedperson Ulf har en dårlig dag, går han til lægen og bliver noget overraskende diagnosticeret ”død”. Ulfs efterfølgende refleksioner over, hvad der er vigtigt i livet, giver stof til eftertanke for både børn og voksne.

Kender du det, at du har det lidt skidt, og at du ikke helt er dig selv? Sådan en dag, hvor noget føles forkert, men man ikke rigtigt kan sætte fingeren på hvad, der er galt? Hovedpersonen i denne billedbog vågner op en dag og føler sig ikke helt på toppen. Men han kan ikke lokalisere fornemmelsen i kroppen, selvom han prøver at mærke efter. Allerede her begynder det nok at dæmre for læseren, at det måske ikke er i kroppen, det er galt, men i Ulfs hoved. Som forælder kan man ikke undgå at tænke på de gange, ens barn har haft ”ondt i maven”, og undervejs i bogen er der flere gode steder, der indbyder til at snakke sammen om Ulfs følelser.

Ulf prøver at spore sig ind på problemet ved at spørge dem, han møder, men det hjælper ikke. Så han ender med at gå til lægen, der til hans store overraskelse stiller diagnosen ”død”. Den køber Ulf, for det forklarer jo alt. Han går i gang med at bygge en kiste til sig selv; noget han faktisk er ret god til. Og pludselig kommer han i tanker om alt det, han kunne have gjort, mens han levede, med en vis fortrydelse til følge. Han accepterer tanken om, at han er død, men han lægger sig ikke bare ned og lukker øjnene. For selvfølgelig skal de, han kender, vide, at han er død. Ulf inviterer altså til sin egen begravelse, og så sker der noget. Han begynder at planlægge og at glæde sig til at se dem, han kender. Og da venner og familie dukker op for at tage afsked, går det op for Ulf, at han betyder noget for dem alle. Da lægen pludselig kommer og siger, at dødsdiagnosen var en fejl, bliver Ulf helt forvirret. Men det betyder jo heldigvis, at han kan invitere alle på besøg igen, og nu har han det meget bedre.

Denne billedbog for de 4 til 6-årige åbner et alvorligt emne på en meget fin måde, hvor barnet selv får lov til at spore sig ind på de svære følelser, der muligvis ligger og ulmer under hovedpersonens fornemmelse af at føle sig lidt sløj. Camilla Kuhns tegninger af Ulf med de lidt betuttede øjne er så rørende, at man får lyst til at hoppe ind i bogen og give ham et knus. Jeg kan godt lide, at det hele ikke bliver skåret ud i pap, og at der er plads til at fortolke handlingen selv. Det er en lidt underfundig bog, som egner sig godt til en stille stund, hvor der er tid til snak og refleksion med barnet.