Sydens dronning

Handlingen tager sit udgangspunkt i Mexico, hvor den 23-årige Teresas kæreste, en narkosmugler, netop er blevet myrdet af sine egne, fordi han var lidt for kreativ med hensyn til egen indtjening i forbindelse med smugleriet.

Lejemorderne opsøger også Teresa, men det lykkes hende med hjælp fra en lokal mafiaboss at flygte til Spanien. Her lever hun et stilfærdigt liv, indtil hun igen forelsker sig i en narkotikasmugler. Han bliver dræbt af toldbetjentene, og Teresa, der denne gang har deltaget aktivt i ulovlighederne, ryger i fængsel.

I fængslet bliver Teresa veninde med overklassepigen Patricia, som introducerer hende for litteraturen, og det bliver noget af en øjenåbner for Teresa. "Greven af Monte Christo" bliver hendes absolutte yndlingsbog, som hun identificerer sig med og læser igen og igen.

Da de forlader fængslet, opbygger Teresa med venindens hjælp i løbet af ganske få år en kæmpemæssig virksomhed, hvor hun sætter den illegale transport af narkotika fuldstændig i system. Denne gang sørger Teresa dog for at holde sig i baggrunden, så hun ikke kan sættes i forbindelse med noget kriminelt. Alligevel indhenter fortiden i form af den mexicanske mafia hende til sidst, så hun bliver nødt til at rejse tilbage til sit udgangspunkt.

Det kan lyde som noget af en kulørt historie, men det skal man endelig ikke lade sig narre af, når forfatteren hedder Arturo Perez-Reverte. Han tager ikke stilling til, at Teresas handlinger i bund og grund er fuldstændig forkastelige, men beskriver hendes liv, så man bliver grebet af det. Han vender og drejer tingene 180 grader, og man kan (næsten) være sikker på, at intet er, hvad det i første omgang giver sig ud for at være.

Det er intelligent underholdning og sprogligt en nydelse, og så er han lige en forfatter efter en bogelskers hoved, fordi bøger næsten altid spiller en fremtrædende rolle i hans romaner, og fordi han tror på, at litteraturen kan være med til at ændre et menneskes liv: "Bøger er døre, der fører dig udenfor", sagde Patricia. "Du kan lære noget af dem, uddanne dig, rejse, drømme, fantasere, leve andre liv og udvide dit eget med tusind andre."

Lige siden jeg læste "Det flamske maleri", har jeg været en stor fan af denne forfatter. Da han for et par år siden skrev den historiske serie om Kaptajn Alatriste, må jeg dog indrømme, at jeg stod lidt af, så det er dejligt at se ham tilbage i storform i spændings/krimigenren, hvor han efter min mening er uovertruffen. Han er stadig den eneste forfatter, jeg kender, der formår at holde sin læser i den grad på pinebænken, at han først i romanens allersidste sætning afslører morderens identitet.

Om "Sydens dronning" skrev pressen "mesterværk", "suverænt" og "raffineret" - og det kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Eller som han selv skriver: "...der ikke findes to ens bøger, fordi der aldrig har været to ens læsere. Og at enhver bog, man har læst, er, som ethvert menneske, en enestående bog, en unik historie og en verden for sig."

Derudover er det en helt fantastisk spændende roman. Man sidder på kanten af stolen, vender febrilsk bladene og glemmer helt at trække vejret... Det er trist, når romanen er læst til ende, så skriv nogle flere, Arturo...

Oversat af Hans H. Rasmussen. Lindhardt & Ringhof, 2003. 475 sider. Kr. 349,-