Arturo Pérez-Reverte

Den spanske forfatter Arturo Perèz-Revertes hovedpersoner er sjældent helt almindelige, ligesom hans forfatterskab er svært at sætte på formel.

En falleret sømand med hang til gin og tonic. En ung kvindelig konservator. En bibliofil detektiv med en af og til lidt tvivlsom moral. En homoseksuel antikvitetsforhandler med en undertrykt forkærlighed for skak. Den spanske forfatter Arturo Perèz-Revertes hovedpersoner er sjældent helt almindelige, ligesom hans forfatterskab er svært at sætte på formel.
 
Perèz-Reverte arbejdede i en del år som journalist, bl.a. under Golfkrigen, hvor han var krigskorrespondent. Han fik i 1990 et bemærkelsesværdigt gennembrud med debutromanen Det flamske maleri (da. 1993). Romanen er en slags krimi med et temmelig indviklet plot, der bl.a. indeholder ingredienser som et maleri fra 1471, en forbrydelse fra samme tid, en genial skakspiller, der altid sørger for at tabe ethvert parti og en række nutidige mord, der på sælsom vis hænger sammen med maleriet og dets historie.

Allerede her i debutromanen afslører Perèz-Reverte sin forkærlighed for indviklede plots med rod i fortiden. I den næste roman, Dumasklubben – med undertitlen eller i Richelieus skygge - befinder hovedpersonen Corso, en bogjæger med en lidt vaklende moral, sig pludselig dels midt i en bog om Djævelen, dels midt i en Dumas-fortælling, hvor han bliver forfulgt af et par, der minder uhyggeligt om Milady og Kardinal Richelieus håndlanger med det skæmmende ar.

Romanen er siden hen filmatiseret som The Ninth Gate, med Johnny Depp som en lidt for elegant Corso. I filmen er Dumas-plottet forsvundet, hvilket gør plottet lettere forståeligt, men desværre også lidt mere banalt.  

I sine følgende romaner, Fægtemesteren (da. 1995) og Trommeskindet (da. 1997), benytter forfatteren sig stadig af krimigenren, og det gælder om at holde tungen lige i munden, når Perèz-Reverte folder sig ud. De kriminalistiske intriger er indviklede, og det intellektuelle ambitionsniveau er højt hos forfatteren, men humoren og spændingen gør, at hans bøger aldrig virker prætentiøse eller opstyltede. Tværtimod er de så intenst spændende, at det kan være svært at slippe dem igen. 

Perèz-Reverte har en forkærlighed for Alexandre Dumas og hele kappe- og kårde-traditionen. Den interesse kan ses i kriminalromanerne, men kommer først fuldt til udtryk i romanserien om Kaptajn Alatriste (første bind kom på dansk i 1998).

Her er der heltemodige slagsmål, store panoramiske slag og alt, hvad der hører genren til. Samtidig formår Perèz-Reverte at beskrive miljøer og personer på en både indfølt og humoristisk måde. Han undgår, at genren virker arkaisk, og han er en underholdende efter­følger til Dumas, der tager den kulørte og storslåede genre alvorligt.

Kritikere kalder Arturo Perèz-Revertes bøger for en blanding af krimi, kærlighed og kulturhistorie. Historien er levende og nærværende i hans romaner, selv når de foregår i 90’ernes Spanien, og den optræder som en integreret del af hverdagen for hans roman­personer. Der er ikke tale om, at Perèz-Reverte idylliserer en glorværdig kårde-fægtende fortid.

Han bruger derimod den (syd)europæiske historie som baggrund for sine personers drømme og ambitioner, og viser samtidig - med et glimt i øjet – hvordan fortidens kunstneriske frembringelser påvirker nutiden på både godt og ondt. Bag bøgerne ligger der en omfattende research og historisk viden, som bruges både begavet og humoristisk.

Når Perèz-Revertes personer henviser til historiske begivenheder eller  til verdenslitteraturens klassikere, er der ikke tale om et intellektuelt show off. Det er derimod altid vedkommende for bogens handling, som spiller sig op imod forbilleder og historiens hændelser. 

Af cand. mag. i dansk/historie, Nanna Rørdam Knudsen