Den anden søn

Spændende og handlingsmættet skæbnefortælling fra den spanske borgerkrigs første dage, hvor politimanden Nikolai Hoffner leder efter sin søn og uventet møder kærligheden.

Jonathan Rabb afslutter her sin Berliner-trilogi om politimanden Nikolai Hoffner. Hvor de to første bind: ’Rosa’ og ’Skygge og lys’ er kriminalromaner, er der ikke meget krimi over ’Den anden søn’. Bogen er en skæbnefortælling, en smuk kærlighedsfortælling og en spændende skildring af begyndelsen på den spanske borgerkrig.

Vi er i 1936, og Hoffner, der er halvjøde, er blevet fyret fra politiet i Berlin, som ikke længere kan have jøder i korpset. Han har "mistet" sin ældste søn Sascha til nazismen. Den anden søn Georg, der gennem sit ægteskab er blevet heljøde, er forsvundet i Spanien, og Hoffner vælger at rejse ud for at finde ham, da han ikke også vil miste den anden søn. Officielt er Georg taget til Barcelona som fotojournalist for at dække den folkelige olympiade (Olimpiada Popular), der var tænkt som en international folkelig protest imod De Olympiske Lege i Berlin.

Barcelona myldrer med republikanere, anarkister, kommunister og fascister, og det er svært for Hoffner at finde ud af, hvem han kan stole på. Undervejs møder han den lidt mystiske læge Mila, som følger ham i gennem Spanien i hans søger efter Georg, mens hun selv søger efter sin bror.

Som i de tidligere bind har Jonathan Rabb de historiske facts på plads, hvilket gør, at man også kan læse bogen som en historisk roman.

Bogen kredser gennem hele bogen om jødespørgsmålet: Hvad det betyder at være jøde, og hvornår man egentlig er jøde? Et spørgsmål, der var meget centralt i Tyskland på denne tid.

Der er noget næsten bibelsk over fortællingen om faderen og de to sønner, og bogen mindede mig undervejs adskillige gange om Leif Davidsens ’Min broders vogter’

Et meget centralt tema er skæbne og skyld. Kan man drages til ansvar for sine handlinger, hvis man i bestræbelsen på at gøre det rigtige og det gode kommer til at gøre det forkerte og det onde? Og hvordan kan man sone det onde, man måtte have gjort? Kan man sone ved at give et stort offer?

Når bogen er slut står ét spørgsmål tilbage: hvem er egentlig den ene, og hvem er den anden søn?