Månevind

Følsomt og indtrængende skildres livet i Andalusien i overgangen fra traditionernes tid til moderne tid

Det var den sommer Baltazar lå for døden og amerikanerne gik på månen. Den første begivenhed var skelsættende for det lille andalusiske samfund, den anden for bogens fortæller, en dreng med det ene ben i barndommen og det andet på vej ind i de voksnes rækker.

Livet på landet i Andalusien former sig som det har gjort i generationer, styret af traditioner, ordsprog og eviggyldige sandheder. Og af Franco og Baltazar. Man står tidligt op, arbejder med jorden og går træt, og forhåbentlig mæt, i seng.

De gamle er bekymrede for drengen, hvad skal det blive af ham med al den læsen? Han er jo ikke meget bevendt i marken med de sarte, fumlende hænder, og det der med lysets hastighed kan man ikke bruge til noget.

I ham møder vi det nye Andalusien, et samfund på vej til at lægge det gamle bag sig. I bagkundskabens klare skær ser man Baltazars død som et tegn på Franco-styrets endeligt, og i drengen ser vi den nye tid der satser på videnskab og lærdom frem for overtro og traditioner.

Men han er splittet, det gamle og trygge, personificeret i faderens hænder, drager også. Beskrivelsen af disse hænder er uendelig smuk: De er store og grove, de kan alt: Vende jorden og udvælge de mest spiredygtige tomatkerner, men er helt hjælpeløse når de skal dreje et telefonnummer.

Antonio Muñoz Molina der havde drengens alder i 1969, fortæller smukt og indfølt om pubertetens trængsler, samtidig med at han beskriver et samfund på vej ind i moderne tid, det syvmileskridt Spanien tog i årene efter Francos død i 1975. Som en af Spaniens fornemste og mest læste nyere forfattere har han i efterhånden mange bøger beskrevet det nye Spanien, og han er oversat og læst på mange sprog.

Men månen hænger stadig over Andalusien, og hvis man kan finde en brønd, spejler den sig nok stadig i det kølige vand. Og uanset klimaforandringer kan man nok altid regne med det gamle rim:

”Solen bliver kaldt Lorenzo
og månen Catalina.
Når Lorenzo går i seng,
står Catalina op.”

Oversat fra spansk af Iben Hasselbalch efter 'Viento de la luna'. Gyldendal, 2008. 272 sider.