Spionen og forræderen

Sindssygt spændende historie om en spion, der handlede ud fra idealistiske motiver og fik en afgørende finger med i verdenshistorien, er på niveau med de bedste agentromaner.

KGB-officeren Oleg Gordijevskij blev desillusioneret over Sovjetunionens politik og besluttede, mens han er ansat på ambassaden i København, at blive dobbeltagent og fodre engelske MI6 med fortrolige oplysninger.

Gordijevskij var ikke en hr. hvem som helst, for trods sit forræderi lykkedes det for ham at stige i graderne og ende som chef for KGB-afdelingen af den sovjetiske ambassade i London. Dermed fik han adgang til meget følsomme oplysninger og kom til at spille en nøglerolle under den kolde krig og dens afvikling.

I november 1983 afviklede NATO en stor øvelse, der af Sovjetunionen blev opfattet som optræk til en atomkrig, hvorfor Kreml gjorde atomarsenalerne klar. Det lykkedes for Gordijevskij at overbevise NATO og Reagan om situationens store alvor, så øvelsen blev nedskaleret og atomkrigen undgået. Det blev samtidig starten på nedrustningsforhandlingerne mellem Sovjetunionen og USA og dermed vejen frem mod den kolde krigs ende og Østblokkens opløsning. Gordijevskij var også manden bag mange afsløringer af sovjetiske topagenter som fx norske Arne Treholt.

I længden gik dobbeltspillet ikke, KGB fik mistanke og kaldte ham og familien hjem til Moskva til lange forhør og manipulationer. Til slut brændte jorden så meget under ham, at han besluttede at hoppe af via en i mange år gennemtænkt, men yderst risikabel MI6-plan. Optakten til flugten var fyldt med misforståelser, men endelig klappede det meste, og en yderst dramatisk flugt gik i gang. Mange gange var den ved at blive afsløret, og et så sjældent element i international spionage som en fyldt babyble blev afgørende for, at flugten trods alt lykkedes.