Bog

Døde løver

Af (
2020
)

Anmeldelse

Døde løver af Mick Herron

23 aug.20

God og intelligent underholdning i speget spionroman om en sag, der har sit udspring i den kolde krig og kan få katastrofale konsekvenser i nutidens England.

Jackson Lamb er en MI5-agent, der er kørt ud på et sidespor som leder af andre tabere. Da en af hans gamle kolleger pludselig dør, tror Lamb ikke, det er naturligt, så han undersøger sagen trods hovedkvarterets modvilje.

Lamb og alle hans ansatte har på et eller andet tidspunkt dummet sig i tjenesten og er sat til idiotarbejde for at undgå afskedigelser. Vi mødte dem første gang i 'Slagteheste' fra 2019, der var lidt tung i optrækket, da alle personerne skulle grundigt præsenteres, men så tog den ellers ved. ’Døde løver’ er dødspændende fra første side, og selv om det er en fordel at kende karaktererne fra første bind, kan man godt starte her.

Det er en meget speget spionroman, hvor meget lidt er, hvad det giver sig ud for. Hvem er ven, og hvem er fjende, og har hovedkvarteret plantet en muldvarp i Lambs stab?

Lamb er meget utraditionel og ualmindelig usympatisk overfor både ansatte og overordnede, men han er også en englænder med hud og hår (og tarmluft) med masser af underspillet ironi og humor.

Den aktuelle sag går tilbage til den kolde krigs Berlin, og er der en tidligere KGB-agent, der spiller hele Lambs hold et dødsensfarligt puds?

På engelsk er der hidtil kommet fire bind i serien, og jeg vil glæde mig vanvittigt til oversættelsen af de næste, for sjældent er jeg blevet så godt og intelligent underholdt

Bogdetaljer

Forlag
Olga
Oversætter
Allan Hilton Andersen
Faustnummer
48287425
ISBN
9788793805217
Antal sider
375

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer