Sendebuddet

Spændingsniveauet i  andet bind af Arttu Tuominens serie ’Floddeltaet’ er højt, plottet gennemtænkt og karakterernes historier hjertegribende.

I ’Sendebuddet’ følger vi igen betjentene i den finske by Pori Henrik Oksman, Linda Toivonen og Jari Paloviita. En bombe sprænger i natklubben Venus, som er særdeles populær hos homoseksuelle, og fem personer mister livet, mens flere bliver sårede. Umiddelbart efter ulykken lurer bandemedlemmer fra den højreekstremistiske gruppe White Order på gerningsstedet, men Oksman får dem jaget væk.

En person som kalder sig "Sendebuddet" har offentliggjort videoer, hvor der foregår angreb på seksuelle minoriteter på nettet, og han siger, at han er gerningsmanden bag eksplosionen. Måske har han forbindelse til White Order? På natklubbens overvågningsvideoer ser politiet den homoseksuelle designer Kristian Ramberg forlade Venus sammen med en mand i en rød kjole, som politiet ikke kan identificere.

Både Oksman og Paloviita kæmper hårdt, både for at få stoppet ’Sendebuddet’, hvis antal af ofre stiger støt og roligt, men også mod deres egne dæmoner. Oksman føler sig nødsaget til at lade vigtigt bevismateriale forsvinde, og han er sædvanligvis en af de mest retskafne i korpset. Paloviita må kæmpe for at holde sammen på sin familie. Midt i kaosset er der pludselig også forsvundet en far og hans 10-årige søn.

Arttu Tuominens beskriver troværdigt de fordomme, mange mennesker har. Romanen kommer omkring emner som forholdet mellem fædre og sønner, hvordan forældres præger deres børn, samt hvor svært det er at skjule, hvem man er inderst inde. Arttu Tuominen bygger dygtigt og overbevisende historien op, og han skriver om LGQTB uden at det virker søgt, men tværtimod på en måde, så det binder fine tråde på historien og giver romanen noget tyngde. Det er også meget fint, hvordan han ruller Oksmans ukærlige barndom ud parallelt med ’Sendebuddets’ lige så ensomme og angstfulde opvækst og trækker en rød tråd mellem de to. Det betyder at Oksman involveres dybt i sagen og tvinges til at afsløre sine egne hemmeligheder.

Arttu Tuominen beskriver Finlands ubarmhjertige landskaber, både dem i mennesket og i naturen, og føjer både blod, had og samfundsaktuelle emner til.