Onani

Det er et ret tabubelagt emne, der veloplagt tages op i denne Tænkepause. Faktisk er det det første værk på dansk, når der ses bort fra skræmmeskrivelser fra især 1800-tallet.

Det er med en meget medicinhistorisk vinkel, museumsinspektøren fra Steno Museet i Århus, går til biddet, og det er meget spændende og sine steder grufuld læsning.

Onani har længe været set som et tegn på moralsk fordærv, og der er næsten ikke grænser for de skræmmebilleder, både religion og såkaldt videnskab har brugt: der er ikke de sygdomme og deformiteter, der ikke er mulige følger, når man bruger kønsdriften til andet det det væsentlige: nemlig at lave børn.

Man kan måske i dag trække lidt på smilebåndet, men blandt andet undersøgelser i det danske forsvar viser, at mange unge mænd helt op i 1960’erne troede, at onani var farligt under en eller anden form.

Værre er det dog med de midler, der er blevet brugt mod ”onanister” gennem tiderne for at befri dem for ”sindssygdommen”. Den amerikanske læge John H. Kellogg havde i slutningen af 1800-tallet en klinik, hvor han i grelle tilfælde syede drenges forhud sammen eller ætsede pigers klitoris for at helbrede dem. Han opfandt også cornflakes som et middel mod onani, da hans teori var, at fuldkornsprodukter kunne stimulere peristaltikken i tarmsystemet, så blodet ikke samlede sig i bækkenet og stimulerede kønsorganerne. God morgenmad!

Vi får gennemgået en række af de internationale værker om emnet og kommer også omkring seksualfrigørelsen fx omkring Wilhelm Reich og Sex og Samfund og onani brugt som middel i kvindekampen.

Det er en kulturhistoriske meget interessant lille bog om et emne, man ikke falder over hver dag – i hvert fald i offentligheden.