Norma

Oksanens seneste roman skuffer med sin halvhjertede og forvirrende fortælling om kynisk udnyttelse af kvinder i skønhedens og fertilitetens hellige navn.

Jeg havde store forventninger til Sofi Oksanens nyeste roman, men den viste sig at være en slem skuffelse i behandlingen af temaet omkring kvindeudnyttelse, ligesom det står noget uklart for mig, hvem romanen henvender sig til. Genremæssigt bevæger den sig et sted mellem ungdomsroman slash samfundskritik slash fantasy slash spænding slash slægtsroman slash magisk realisme.

Normas mor begår ganske uventet selvmord ved at kaste sig ud foran et metrotog. Norma forsøger at optrevle morens bevæggrunde og finder snart ud af, at intet er, som hun troede. Fortidens dystre hemmeligheder omkring familierelationer og udnyttelse af kvinder i skønhedsindustrien dukker op til overfladen og vikler Norma ind storfamiliens farlige spind.

Norma er en ikke helt almindelig ung finsk kvinde. Hun har hele sit liv måtte skjule, at hendes hår har særlige egenskaber. Det vokser meget hurtigt og kan sanse en masse omkring andre menneskers sundhed og sindstilstand og deraf udlede, om de har gode eller slette hensigter. Norma har måttet gå med turban hele livet for at skjule, hvor hurtigt håret vokser, og moren Anita har klippet det hele tiden.
Efter morens død overtager Norma uheldigvis hendes gæld og problemer. Hvad Norma ikke ved er, at håret er en eftertragtet vare, og at moren har brugt Normas hår til kundernes extentions i den hår- og neglebutik, hvor hun arbejder for nogle af familiens overhoveder.

Efter et indbrud i morens lejlighed finder Norma en række videoer lavet af moren, som fortæller om hendes families indviklede historie i flere generationer og om familiens lyssky imperium, der blandt andet omfatter hårsaloner og babyfabrikker i udviklingslande, hvor stakkels kvinder udnyttes som rugemødre. Norma har svært ved at komme ud af kniben og gennemskue, hvem der er ven eller fjende indenfor familiedynastiet.

”Nu har kvinder samme rettigheder og samme muligheder som mænd, men vi høster ikke selv frugterne af det. Vi leverer bare materialet til skønhedsbranchen, udgør arbejdsstyrken, lægger ansigt, hår, livmoder, bryster til, århundrede efter århundrede, og de penge, det indbringe, propper mændene i egne lommer.”

Romanens tiltænkte målgruppe er svær at få øje på, for på den ene side er der en del karakteristika, som vi kender det fra ungdomslitteraturen indenfor fantasy og young adult (ung hovedperson med magiske evner der skal gå så grueligt meget igennem) og samtidig synes tematikken omkring kvindeudnyttelse at sigte mod et voksent publikum. Desværre behandler Oksanen denne tematik alt for perifert, helt modsat i hendes eminente roman ’Renselse’, og som læser bliver jeg hverken særlig berørt eller klogere på dette alvorlige emne.

Historien vil på samme tid alt for meget og alt for lidt. Derfor ender den som en rodet affære uden mål og retning. Historien er alt for overlæsset af alle mulige familieforviklinger og -hemmeligheder hentet ind fra fortiden, som sænker handlingens drive og reducerer Norma til en biperson i hendes egen historie og overskygger det, der kunne være et interessant samfundskritisk indspark til fertilitetsudfordringerne i den vestlige verden apropos den højaktuelle serie ’The Handmaids Tail’ og genudgivelsen af Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling.