Historien om et nyt navn

Mageløst intenst psykologisk kammerspil om et tæt venskab mellem to unge kvinder, Lila og Elena, der på hver sin måde er fanget i Napolikvarterets irrationelle logik i 1960’erne.

Andet bind i den italienske forfatter Elena Ferrantes serie om Lilas og Elenas liv og venskab i Napoli har undertitlen ’Ungdom’. Det begynder, hvor første bind sluttede. Her blev skomagerens datter, Lila Cerullo, som 16-årig gift med viktualiehandleren, Stefano Carraci, og får selvfølgelig hans navn. Nu er hun signora Lila Carraci på godt og ondt. Bryllupsnatten er en voldelig affære, så ægteskabet begynder som en krig. Hun bliver blot én af Stefanos ting, næsten buret inde i en fin lejlighed. Men hun får udløst noget af sin energi, da hun begynder at arbejde i Stefanos butikker, som hun sætter sit præg på blandt andet ved at udstille sit vansirede bryllupsfoto. Hendes problemer med at blive gravid er nærmest et offentligt anliggende.

Elena føler, at hun har mistet sin bedste veninde, den intelligente, smukke, ukuelige, oprørske og selvdestruktive Lila, men hun fortsætter med at studere flittigt og får lov at låne et værelse hos Lila, der også sponsorerer hendes lærebøger. Elena flytter til Pisa, finder en kæreste og debuterer med en roman inspireret af en barndomsstil skrevet af Lila. Da de begge er godt tyve, forærer Lila Elena sine notesbøger, hvor hun ufiltreret og levende beskriver sin opvækst og kvarteret i Napoli. Lila fylder så meget, at Elena må smide notesbøgerne væk.

Venskabet bølger frem og tilbage. Det er intenst, pinefuldt, uforudsigeligt og overraskende som et langvarigt psykologisk kammerspil. Omkring dem er der et stort persongalleri, der udfolder det fattige, voldsprægede og mandsdominerede Napoli, hvor generationers spændinger og hemmeligheder mellem forskellige familier stadig bestemmer enkeltpersonernes identitetsdannelse og liv. Der er dømt mafiastemning på alle måder.

Det er en bog, der vil kunne læses igen og igen, idet den stiller så mange spørgsmål til, hvad venskab og identitet er, hvad opvækst betyder og til de lange spor, det voldelige samfund efterlader for de to veninder, der ender hver sit sted. De er hinandens spejl fanget i Napolikvarterets irrationelle logik og usynlige regler.

Sprogligt er det et mesterværk. Karaktererne folder sig langsomt ud og afslører hele tiden nye dybder i sjælens mørke og lys. Den rører de dybeste strenge i læseren. Ja, det er den mest intense roman om venskab og identitetsdannelse, jeg nogensinde har læst, på én gang både rystende og opløftende. Romanen er særdeles velegnet til debat i læsekredse. Bind tre og fire udkommer på dansk i 2015.