Drilleri

Morsom og begavet bog om at blive ældre og ikke helt at kunne forlige sig med hverken fortid eller fremtid.

Hvornår ved du, at du har levet det liv, du gerne ville leve? Hvornår ved du, at du lever det liv, du gerne vil? Disse store spørgsmål stilles i Domenico Starnones fremragende roman ’Drilleri’.

Daniele Mallarcio er 75 år, kunstner, morfar og ikke mindst napolitaner, men han er også rekonvalescent og bekymret. ”Vil du passe Mario?”, spørger hans datter. Egentlig ikke, tænker han, men ender alligevel med at tage til Napoli for at passe barnebarnet. Napoli er godt nok han fødeby, men lejligheden, datteren bor i, er hans eget barndomshjem, som han flygtede fra som purung, så hvordan skal det gå at være der, mens datteren og svigersønnen er på konference?

Daniele er en velrenommeret kunstner og har lige fået tildelt en større illustrationsopgave. Han har også fået en ny chef, der er meget ung, og den kendte kunster bliver udfordret på sin kunnen, for hans nye chef er ikke helt tilfreds. Daniele er bekymret, er hans talent ved at blegne? Hans kunst, hans høje ambitionsniveau og det at være på toppen rent kunstnerisk har altid været de vigtigste parametre i hans liv. Men nu som 75-årig begynder han at tænke tilbage på familie- og kærlighedslivet og føler, at der måske altid har været en ubalance.

At gøre status som kunstner, samtidig med at man passer en 4-årig, er ikke en nem opgave. Og barnebarnet Mario er ikke sådan at bide skeer med. Hurtigt opdager morfar Daniele, at Mario også kan drille. Og ikke nok med det, han har også en mening om morfars kunst. ”Det er for mørkt”, siger Mario. Jeg kan bedst lide den gule”.

Morfar genkender sit eget talent i sit barnebarn, men bliver også en smule forskrækket over den energi og lyst til livet, barnebarnet er i besiddelse af, især nu hvor hans eget engagement er blegnende. Og da Mario driller morfar og lukker ham ude på altanen i timevis, samtidig med det regner, og samtidig med at morfar er ved at dø af skræk over, hvad barnebarnet kan finde på og samtidig med, at han har en panisk skræk for højder, så vælder alle de skræmmende tanker frem.

Starnone skriver vanvittig morsomt og klogt, og jeg var virkelig godt underholdt. Romanen indeholder mange lag og er perfekt til en læsekreds. Starnone og hans hustru er ifølge vedholdende rygter forfatterne bag pseudonymet Elena Ferrante. Starnone besøger Louisiana Literature i august 2018.