En flygtning krydser sit spor

Janteloven må siges at være Aksel Sandemoses hadegave til eftertiden. Loven, der blev nedfældet i 'En flygtning krydser sit spor', er siden blevet brugt flittigt af mennesker, der følte sig undertrykt af småborgerligheden. Bogen er ikke let og flydende læsning, men man bør unde sig selv at læse den.

Romanen udkom første gang i 1933 og blev i 1955 genudsendt i en ny og større udgave, og det er denne omarbejdede udgave, vi læser i dag. Den er formet som en lang enetale til en tilhører, vi ikke ved, hvem er. De 168 kapitler er små fortællinger og ikke altid sammenhængende essays, der beskriver fortællerens opvækst i den danske provinsby Jante. Her har indbyggerne generation efter generation holdt hinanden nede med misundelse og snæversyn. Det er disse uskrevne regler, Sandemose har omskrevet til de ti bud i Janteloven.

Historierne vidner om et psykologisk klarsyn, som vi måske i dag tager som en selvfølge, men som har stået stærkere i samtiden. Sandemose formulerer uhyggeligt præcist, hvad de tænker, byens selvundertrykkende underklasse og småborgerne, der gerne vil være så fornemme og deres børn, der får mindreværdet og en mistro over for omverdenen ind med modermælken.

Hovedpersonen, Sandemoses alter ego, Espen Arnakke oplever teenagerens seksuelle fantasier, men har komplekser og får ydmygende og selvforstærkende afmagtsfølelser. Han er bange for piger, men vil dem gerne – også for at føle sig som ligemand i forhold til sine jævnaldrende venner.

Aspen Arnakke flygter fra Jante og står til søs med kurs mod Nordamerika. Janteloven er altid stærk hos mennesker, der føler sig marginaliserede, men er af mennesker i den modsatte ende af hierarkiet også blevet brugt som en slags forsvarsmekanisme. Sandemose skildrer dog også begyndelsen til en moderne verden, hvor der er opbrud. Nye menneskelige relationer er begyndt at tage over, og den solidaritet, der består i, at man i lokalsamfundene overholder normerne, er under pres.

Det er vanskeligt at læse 'En flygtning krydser sit spor' uden at beskæftige sig med mennesket Aksel Sandemose. Ikke blot fordi der er stærkt selvbiografiske træk, men også fordi han var og er en omstridt person med et meget differentieret eftermæle – for at sige det på den pæne måde.

Det lykkedes den dansk-norske forfatter at skabe en myte om sig selv som martyr. Nogle ser 'En flygtning krydser sit spor' som en selvynkers værk, en lovsang til devisen "jeg kan ikke gøre for det" og "det er de andres skyld". Hans biografi viser da også, at det ikke altid var de andre, der brugte Janteloven mod ham, men også ham selv, der brugte den til at kue sine omgivelser.