Peder Frederik Jensen har skrevet et hårdtslående Danmarksportræt af et land med stigende ulighed og en uddøende arbejderkultur
Peder Frederik Jensens hårdtslående Danmarksportræt tager udgangspunkt i et dramatisk sammenstød mellem romanens fire hovedkarakterer: Avisbuddet Niels fra samfundets bund, der er en af en række faderløse sønner af en prostitueret. Lastbilchaufføren Frank med filosofiske anlæg og et liv præget af en vis taknemmelighed. Borgmesteren Morten, der er drevet af store idealer og af et endnu større ego. Og borgmesterens elskerinde Sigrid, der er en driftig erhvervskvinde med et stort hul i kærlighedslivet. De fire karakterers skæbner besejles og forbindes gennem et fatalt trafikuheld ved romanens begyndelse, hvor den stærkt berusede borgmester påkører det unge avisbud, og hændelsen bliver romanens plotmæssige anker. Der krydsklippes til fragmenter af sundhedspersonalets genoplivningsarbejde, mens de fire karakterer i hver deres del af romanen folder deres fortællinger ud.
En nøgtern og komprimeret fortællestil
Med få, præcise ord får Peder Frederik Jensen tegnet sine karakterer, begivenheder og det omkringliggende miljø skarpt op:
Tallet lyser fra instrumentbrættet. Borgmesteren kører for hurtigt. Han er oppe over 110, hvor han må køre 80. Den fik kaffe efter tunnelen. Efter de 90, hvor radiosignalet ryger, og man endelig er tilbage på øen igen. Der sker noget med markerne, med vejrtrækningen.
I det samme ser borgmesteren avisbuddet. Reflekserne på taskerne, den gule vest, en stribe hen over hjelmen. Han blokerer bremserne, og fuld af adrenalin mærker han pedalens pumpen.
Stilen er her på en gang kortfattet og tempofyldt. Andre steder er tonen roligere og blikket tilbageskuende, mens der springes frem og tilbage i tid i karakterernes erindringer. Men den nøgterne fortællestil er gennemgående og giver forfatteren mulighed for at tegne et kort, præcist og næsten brutalt portræt af en skæbne i ganske få sætninger:
John kunne ikke ramme tonen på behandlingscentret. Han forlod det efter tre dage. Han gik bare. Ud af indkørslen. Han havde cowboystøvler på og cowboyjakke. Han frøs. Vinden stod ind over øen.
Det Danmark vi engang kendte
Trafikuheldet i begyndelsen af romanen er et sammenstød af stærkt symbolske dimensioner, hvor det privilegerede og politiske menneske i selvoptagethed og skødesløshed destruerer et menneske fra samfundets absolutte bund. De fire karakterer repræsenterer hver sin menneskelige position i det moderne velfærdssamfund; den socialt udsatte, den magthavende, fritænkeren og erhvervskvinden.
Selv om de fire karakterer indtager hver sin samfundsposition, er de alle rundet af den samme geografiske lokalitet og af de strukturelle forandringer, der er gennemgået udkantsdammark. Borgmesteren Morten kommer fra en familie af værftsarbejdere på Lolland, hvilket danner baggrunden for hans politiske avancement. Og avisbuddet Niels er barnebarn af en af de narkomaner, der i 1990erne blev sendt fra Vesterbro til behandlingscentret Egeborg på Lolland. En del narkomaner forlod det hårdhændede behandlingssted og slog sig ned i faldefærdige huse, og da industriarbejdspladserne i området var lukket i stor stil, stod de uden muligheder for at få arbejde. Der er således gennem forankringen i de strukturelle forandringer, der er påført lokalmiljøet skrevet en forbundethed frem mellem de fire karakterer, som knytter deres individuelle skæbner til et fælles udgangspunkt.
”Det Danmark du kender” har navn efter Socialdemokratiets valgslogan fra 2015. Romanen rummer detaljerede klassemarkører og emmer af både social og klimapolitisk indignation. Men samtidig viser den også en respekt og kærlighed for håndens arbejde og tegner et portræt af et samfund, hvor arbejderkulturen er uddøende, hvor uligheden stiger, og hvor afstanden mellem den almindelige borger og samfundets elite er voksende.
Peder Frederik Jensen på det litterære Danmarkskort
Peder Frederik Jensen har gået på Forfatterskolen, er uddannet bådebygger og debuterede i 2007 med romanen Her står du. I 2012 fulgte romanen Læretid, der lige som debuten skildrer en ung mand, der prøver at finde sig til rette i tilværelsen. Med novellesamlingen Banedanmark fra 2014 begynder forfatterskabet tematisk at vende sig udad mod det brogede danske landskab og persongalleri. Det verdensvendte blik intensiveres med romanen Vold fra 2016 om en ung mands møde med Vestafrika, og det forankres i en fuldt udfoldet samtidsdiagnose med 'Det Danmark du kender'.
Den sociale indignation er drivkraften bag Jensens roman, og indignationen har en lang historisk tradition i den danske litteratur. Som ekskernempler kan nævnes Henrik Pontoppidan, Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø. Selv anfører Jensen Hans Kirks socialrealistiske roman Fiskerne som en vigtigt inspirationskilde. Stilmæssigt er ”Det Danmark du kender” blevet sammenlignet med Helle Helles Rødby-Puttgarden for den fælles minimalisme. Begge forfattere skriver sig med en neddæmpet fortællestil ind i et udkantsmiljø, der ligger langt fra den kulturelle og litterære verden, de selv er en del af. Og de formår at inkorporere et ordforråd, der matcher henholdsvis håndværkere og parfumesælgende færgemedarbejdere i deres prosa. ”Det Danmark du kender” er dog mere plot-orienteret end Helle Helles romaner og rummer også en mere udfoldet indre synsvinkel.
Af andre nyere eksempler på danske forfatterskaber, der leverer karakteristikker af et socialt skævvredet Danmark, kan nævnes Thomas Korsgaards romaner om svigt og dysfunktionel familie i Udkantsdanmark og Morten Papes Planen om det sociale boligbyggeri i storbyen. Også forfattere som Hans Otto Jørgensen, Dennis Gade Kofod og Erling Jepsen har leveret stærke portrætter af Udkantsdanmark i deres romaner.
Kommentarer