Den døende detektiv

'Den døende detektiv' rager op som et fyrtårn blandt krimier, blændende, original, sarkastisk, humoristisk. Den er intet mindre end fantastisk læsning.

Som inkarneret krimilæser kan der være langt mellem snapsene, forstået på den måde, at der ofte bliver udgivet titler, der nok burde være blevet i skrivebordsskuffen.  Denne krimi er til gengæld udsøgt læsning. Leif G. W. Perssons 'Den døende detektiv' er intet mindre end en lysende stjerne på krimihimlen.

Den er vanvittig spændende lige fra første side, begavet, velskrevet, og selve håndværket er bare på plads. En politiroman der både lever op til genrekravet, men sandelig også har så meget mere at byde på.

Tidligere chef for Rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson, som er kendt for at ”kunne se om hjørner” og er et omvandrende kriminalleksikon,´indlægges på neurologisk afdeling på Karolinska sygehus i Stockholm med en blodprop i hjernen. Her møder han overlæge Ulrika Sten, der fortæller ham om mordet på en lille iransk pige i 1985, mordet blev aldrig opklaret pga. inkompetent efterforskning, og nu er forbrydelsen forældet. Overlægen har nye oplysninger, og Lars Martin går i gang med at se på sagen, da han bliver udskrevet.  Efter en lille uges tid har han fundet morderen. Men sagen er forældet, og hvad så?

Selve kriminalhistorien og opklaringsarbejdet er en fryd. Jeg sad og ønskede at der var flere af Lars Martins slags i det virkelige liv. Den mand er genial. Men samtidig var jeg som læser endnu mere mærket af Lars Martins snart forestående død end af det uhyggelige og modbydelige mord.

Lars Martin er meget alvorligt syg, men overhører alle faresignaler. Han æder, drikker og passer ikke sin medicin som han burde. Forholdet til hustruen Pia er rørende, og hans hjælpere gør alt hvad der står i deres magt, men løbet er kørt. Det er den døende detektivs svanesang man er vidne til. For hvert eneste kapitel ebber livet mere og mere ud, Lars Martin bliver svagere og svagere, men det er kroppens forfald, hjernen er stadig knivskarp.

Denne fantastiske krimi om forbrydelse og straf, om retfærdighed og død kan ikke anbefales nok.

Det svenske krimiakademi kårede 'Den døende detektiv' som årets bedste krimi i 2010.