Den der falder

Det er en meget velskrevet og anderledes thriller, Michael Larsen denne gang har begået, der delvist bygger på selvoplevede søvnlammelser.

Julie Viver er en ung pige med en mystisk søvnsygdom, søvnlammelse. Hun får voldsomme, ensartede mareridt, der gør, at hun ikke tør sove. Hun har indtrykket af, at nogen eller noget manipulerer hende, og sammen med en ældre mandlig overbo, Magnus, starter en vild flugt tværs gennem Europa.

Når Julie kommer i REM-fasen, bliver hun lammet, men føler, der er nogen hos hende i værelset, inden en mand træder frem og begynder at kvæle hende. En italiensk popkunstner laver en stunt på nettet, hvor han viser et billede af en mand, som mange påstår at møde i drømme. Det er Julies plageånd, men hun har set ham fem år før, billedet blev offentliggjort, så i første omgang skal hun sammen med Magnus prøve at opspore denne Andrea Natella.

I vågen tilstand er Julies store passion svirrefluer, og en af hendes tegninger af en sjælden art indeholder tilsyneladende et budskab, der åbenbart er farligt for nogen, for parret bliver forfulgt.

Usandsynlige tilfældigheder, der jo vitterligt findes, er et andet centralt tema, og det mystiske tyrkiske tempelkompleks, Gobekli Tepe, der har vendt op og ned på forskernes forståelse af fortidsmennesket, spiller også ind – og overalt dukker der svirrefluer op, enten fysisk eller i gamle ornamenter.

Det er en bog, der stiller flere spørgsmål, end den leverer løsninger, så der er noget at arbejde med for de små grå – og så er sproget i den grad i orden.