Slangen i Sydney

Vi lever i en bizar blanding af højteknologisk maskinkultur og højtudviklet middelalder, ikke bare i verden som helhed, men i selve den oplyste verdens egne cirkler.

Vi har mistet fornemmelsen for, at civilisation og natur hører strengt sammen, fordi vi i en hvirvelvind af tv-udsendelser og avisoverskrifter har fået en forestilling om, at mennesket har løsrevet sig fra naturen én gang for alle.

Michael Larsen stiller endnu engang spørgsmålstegn ved videnskaben som autoritet. Denne gang i sin hidtil mest ambitiøse fortælling, hvor læseren konstant overraskes.

Spændingen er motoren i romanen om den dansk-svenske Annika Niebuhr, der bor i Australien, er læge og ekspert i slanger. Ufrivilligt bliver hun viklet ind i en livsfarlig affære, hvor læseren helt ind til de allersidste sider er i tvivl om, hvad der egentlig foregår. Slangen i Sydney ligger milevidt fra den almindelige spændingslitteratur.

Den er mættet med videnskabelige informationer, der kan få selv en velbevandret udi kvantemekanikken til at puste. Bogen er til fordybelse, og anmelderen har allerede lovet sig selv, at han vil læse den én gang til. Det fortjener den.

Slangen i Sydney er lige nøjagtig, som Michael Larsen selv præker et sted: Et frit fald der giver indsigt og oplevelse. Pointen er, at alt det, vi ikke ved, stadig fylder mere end det, vi ikke ved. Michael Larsen kæmper med tilværelsens helt store spørgsmål, drysser en distancerende ironi ned i videnskabsfolkenes selvopfattelse og har et ganske vidunderligt sprog. Vi lader en beskrivelse af et dødeligt slangebid tale for sig selv:

"Giften er udsædvanligt hurtigtvirkende, og de første symptomer, opkastninger, mavesmerter og svimmelhed kommer efter får minutter. Derefter slukkes hjernens relæstationer én efter én, et mørke kommer så tæt og hurtigt som et virkeligt møde omkring ækvator, oplyste steder slukkes, hoved- og sideveje i hjernens indre lægges øde, på få minutter kappes 100 milliarder nerve, universets mest avancerede enhed er på vej mod total nedsmeltning, og til sidst ligger alt hen i mørke, de sidste spredte signaler lyser op én sidste gang i et primitivt nødblus, og så slukkes definitivt alt lys".

Sådan bliver vi lokket til slet ikke at kunne læse om noget, der egentlig er alt andet end underholdende.

Og vi er stadig uden sikker viden efter læsningen af denne murstensbog.

Michael Larsen: Slangen i Sydney, 298 sider (Centrum).