Niviaq Korneliussen skrev historie, da hun vandt den prestigefyldte pris som den første grønlandske forfatter nogensinde. Hendes stærke takketale kalder på politiske ændringer.
Prisen, som Niviaq Korneliussen fik for sin barske roman Blomsterdalen, blev afsløret tirsdag aften ved en stor ceremoni i Skuespilhuset i København. En overrasket og bevæget Niviaq Korneliussen gik på scenen og slog en skelsættende tale an med ordene:
"Jeg forsøgte at skrive en tale til mit lands ledere, men det er jo som at snakke til en mur. Og det er jeg færdig med."
I stedet dedikerede hun sin vigtige tale til de grønlandske børn og unge, som går med selvmordstanker og ikke får nok hjælp af systemet. Det gik lige i hjertet på publikum og en intens stemning bredte sig i salen:
"Jeg har skrevet talen til børn og unge derhjemme. I er grunden til, at jeg har fået denne her pris. Vi har den højeste selvmordsrate i verden", sagde hun og fortsatte:
”Vi har et system, der svigter jer gang på gang, når I allermest har brug for hjælp. De fralægger sig ansvaret - et ansvar, der bliver pålagt jer. Selvom I ikke ved, om I kan holde natten ud. Denne her er til jer, der kan finde styrken til at leve en ekstra dag. Fordi I håber, at dagen i morgen bliver bedre. Og at der måske denne gang er nogen til at tage vare på jer," lød det blandt andet fra Korneliussen.
Se hele talen på dr.dk
Roman og tale kan sætte politiske spor
Det er en uhyre vigtig tale, som ligesom romanen er et eminent opråb. Et opråb til de grønlandske politikere om at blive bedre til at tage hånd om den selvmordsepidemi, der præger Grønland. Både romanen og Korneliussens tale bør være med til at sætte politiske spor og kalder på selvransagelse og en ændring i selvstyrets håndtering af selvmord.
Politikerne har i hvert fald ikke kunnet undgå at høre det stærke budskab. Det var nemlig Grønlands landsstyreformand, Múte Bourup Egede, og Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, som overrakte prisen til Korneliussen. De citerede Kirsten Thorups smukke takketale fra prisceremonien i 2017, der netop handlede om litteraturen ude i den rå virkelighed.
Linjen til Thorups tale blev endnu tydelige med Korneliussens takketale, der ligesom Thorup pointerede litteraturens nødvendighed. Desuden var der med Korneliussens opråb til politikerne tråde til Jonas Eikas tale, da han modtog prisen i 2019.
Der var ved flere af aftenens prisvindere et samfundspolitisk engagement, ligesom der også er parallel mellem Korneliussen og sidste års vinder af prisen Monika Fagerholm i forhold til at sætte fokus på strukturer i samfundet. Finlandssvenske Fagerholm modtog prisen for sin roman Hvem slog bambi ihjel?, som sætter fokus på krænkelser og den kultur, der skaber dem.
Korneliussen stiller ligesom Fagerholm skarpt på kulturelle strukturer, og hun taler ud fra et postkolonialistisk perspektiv på en helt ny måde. Mens både amerikanerne og kineserne rækker ud efter Grønland, og den danske regering skal forholde sig til et forstærket grønlandsk selvstændighedsønske, kredser ’Blomsterdalen’ om, hvad forholdet til Danmark og de globale politiske spørgsmål betyder for det enkelte menneskes selvopfattelse som grønlænder.
Juryens motivering
Det postkolonialistiske perspektiv blev også fremhævet i juryens motivering;
"Niviaq Korneliussens roman Naasuliardarpi (Blomsterdalen) har begejstret juryen med sin levende intensitet. Naasuliardarpi handler om kærlighed, om venskab og om at være en del af et postkolonialt samfund. Det stærkt rørende værk giver indblik i grønlændernes liv i dag og de traumer, der stadig sætter dybe spor i hverdagslivet."
Motiveringen lyder videre:
"Det er en smuk, men også smerteligt rå fortælling. Døden for egen hånd er hele tiden den unge hovedpersons ledsager, men på trods af dette mørke stråler romanens kærlighedsspor af lys og ømhed. Sproget er direkte og meget præcist sansende, og selvom romanens fortæller til sidst når et desperat slutpunkt og gør læseren til sit vidne, gestalter romanen en altopslugende længsel. Ikke bare efter døden, men også efter livet. Det er stærk kunst, der vil leve."
Unik stemme fra Grønland
31-årige Niviaq Korneliussen har siden sin debut HOMO sapienne stået som en helt ny og original stemme fra Grønland. 'HOMO sapienne' var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2015, og den handler som noget helt nyt i grønlandsk litteratur om homoseksualitet og identitetsspørgsmål. Temaer som hun tager op med fornyet intensitet i ’Blomsterdalen’.
I 'Blomsterdalen' følger vi en ung kvinde de sidste måneder, inden hun begår selvmord. Korneliussen stiller på en både rørende og debatskabende måde skarpt på de mange selvmord blandt unge i Grønland og på et system, der ikke gør nok for at bremse verdens højeste selvmordsrate.
Udover at følge hovedpersonens desperation og deroute har hvert kapitel i bogen korte tekster om selvmord, som tæller ned fra 45, som er det antal selvmord, der blev begået i Grønland i 2019. Titlens blomsterdal refererer til kirkegården i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor hvide kors og kulørte kunstblomster konkurrerer om at markere de dødes sidste hvilested.
Fakta og links
Hør det aktuelle interview i Skønlitteratur på P1 med Niviaq Korneliussen og den grønlandske digter og performancekunstner Jessie Kleemann, aktuel med digtsamlingen, 'Arkhticós Dolorôs.'
'Blomsterdalen' blev valgt som vinder ud af et felt på 14 nominerede bøger. Læs mere om de nominerede her.
Fotograf: Norden.org/Magnus Fröderberg
Kommentarer