Lige nu sidder mange med en følelse af uvished, ensomhed og håbløshed og har svært ved at finde ord for situationen. Men gennem læsning kan vi få en større forståelse for vores komplekse følelser, og derfor er litteraturen ekstra vigtig i denne tid.
Det er som om dagligdagens sprog ikke rækker, når vi skal tale om vores tanker og følelser i denne tid. Men litteraturen kan med dens særlige sprog og billeder beskrive følelser, fornemmelser og tilstande og dermed hjælpe os med at sætte ord på de følelser, som vi ellers ikke har sprog for. Derfor har vi netop nu særligt brug for de perspektiver og refleksioner, som vi kan få gennem litteraturen, og som kan give os et nyt blik på livet i isolation. Litteratur - og anden kunst - er nemlig ikke (blot) underholdning; den er ikke livets flødeskum, men vigtig næring i en krisetid, hvor vi mindes om vores dødelighed. Som Hanne Højgaard Viemose siger:
"Al erfaring viser, at det netop er i krisetider, vi har mest brug for kunsten, det er der, vi søger identifikation, trøst, håb og nye perspektiver, når verden omkring os føles utryg og fremmed, når jorden ryster under vores fødder .” (I ’Talepapir til Joy Mogensen’, Føljeton 30.3.2020.)
Ud over at læsning gør os klogere på livet, os selv og hinanden, er den også med til at udvikle vores empati. Empati er helt essentielt i denne tid, hvor vi holder os hver for sig, fordi vi sætter sætter os i den svages sted, da adfærd kan koste menneskeliv. Samtidig har det aldrig været vigtigere, at vi gennem litteraturen får et sprog til at tale med hinanden og ikke mindst vores børn om krisen og eksistentielle spørgsmål i det hele taget: Frygten for sygdom og for at miste vores nærmeste og spørgsmål om, hvad isolationen og den utrygge situation gør ved os som mennesker.
Mange bøger fra det seneste årti handler netop om globale kriser, som den vi står i nu, og de kan både være med til at give os en større forståelse og et sprog til de dybe samtaler.
Litteraturen stiller skarpt på globale kriser
En række forfattere satte op igennem 10'erne fokus på globale kriser som klima, flygtninge, klasseforskelle og epidemier. Flere af bøgerne kredser om, at vores verden er ved at ændre sig fundamentalt, og at de globale kriser er menneskeskabte og derfor både kræver ændringer i mentaliteten og en aktiv politisk indsats. Læs mere om 10'ernes litteratur. Stadig flere forfattere har de senere år skrevet om klimakrisen, mens forfattere til alle tider har skildret epidemier. Se listen bøger om epidemier, flere af dem kan lånes på eReolen.
En af de bedste romaner som stiller skarpt på, hvordan vi reagerer, når samfundet rammes af en epidemi, er José Saramagos uafrystelige nyklassiker En fortælling om blindhed: En blindhedsepidemi spreder sig med rasende fart i en by; folk sendes i karantæne og bliver mere og mere barbariske i kampen for at overleve. Romanen viser vores skrøbelighed og afhængighed af hinanden. Og at vi skal helt ned i grusomheden for at blive i stand til at sætte hensynet til de andre og det fælles over os selv - også når det koster os mest.
Carsten Müller Nielsens roman De døde fylder dagene med en smag af mønster kredser også om en katastrofe, nemlig Tjernobylulykken.
Müller Nielsen fortæller i vores video om, at litteraturen kan noget særligt ved at "dykke ned i de nære fortællinger. Mens politikerne taler om politik, forskerne taler om tal og medierne taler om de store breaking news, så er skønlitteraturen et rum for empati og fordybelse."
Selve vores isolation og ufrivillige tilbagetrækning fra det sociale liv passer på sin vis godt til den fordybelse, som læsningen ofte fordrer. Og i stedet for at ærge os over alt det vi går glip af i isolationens tegn, kan vi glæde os over, at der, ud over større nærvær med de nærmeste, er mere tid og ro til at læse og til meningsfulde samtaler om etiske og eksistentielle spørgsmål. Fordybelsen i litteraturen kan være med til at sætte vores situation lige nu i et nyt lys, også så det sætter spor i vores liv efter isolationen. Måske kan den endda påvirke den måde, vi kommer til at fortælle vores livshistorie på.
"Kun den absurde, men hårdnakkede tro på, at det gode er værd at kæmpe forgæves for, kan holde modet oppe." (J.P. Jacobsen i novellen 'Pesten i Bergamo'.)
Kommentarer