Yu Hua skildrer rørende menneskeskæbner, der viser konsekvenserne af Kulturrevolutionen i Kina.
Yu Hua er en af Kinas mest markante og kontroversielle forfatterstemmer, og hans seneste roman. I den gribende, sørgmodige og absurde fortælling Den syvende dag følger vi 41-årige Yang Fei, der lige er afgået ved døden. På sin rejse gennem dødsriget møder Yang Fei de mennesker, som han har mistet gennem livet, og som alle på hver deres måde er ofre for Kinas samfund i dag; ofre for korruption, klassesystemet og magtmisbrug. Gennem Yang Feis tilbageblik og et rigt persongalleri ser vi et liv præget af sorg, glæde og håb. Fra de smågroteske og komiske øjeblikke, som da han bliver født på et kørende tog og falder ned gennem toilettet, til de mere sørgmodige og rørende øjeblikke, som udspiller sig i forholdet til hans kone.
De stærke bånd mellem mennesker
Trods dette barske og vigtige portræt af Kina i dag er det kærligheden og båndene mellem karaktererne, der træder tydeligst frem i læsningen af Yu Huas romaner. Som resultat af de svære kår og regeringens svigt kommer familien og beskyttelsen af ens nærmeste forud for egne behov og drømme. I Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod er den lavtlønnede Xu Sanguan tvunget til at sælge sit blod for at kunne forsørge sin familie. Gennem gruopvækkende og humoristiske beskrivelser viser Yu Hua, hvordan livet under formand Mao har gjort salget af blod til en farlig måde at overleve på for Kinas fattigste. Og her følger oftest et krav om bestikkelse for overhovedet at få lov til at sælge. Blodet i Fortællingen symboliserer således ikke blot familiens bånd, men er også et middel til at opretholde den korruption, der præger Kinas samfund.
Siden romanen At leve har Yu Hua lagt sin tidlige avantgardestil på hylden til fordel for et realistisk og enkelt sprog præget af virkelighedsnære beskrivelser og humor. Hermed træder samfundskritikken og skildringen af den nutidige kinesiske virkelighed tydeligt frem og viser, hvordan karaktererne lever og lider under efterdønningerne af etableringen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949 og Kulturrevolutionen.
I flere af sine romaner kredser Yu Hua netop om de almindelige menneskers kår og deres udholdenhed. Det kinesiske folks evne til at håndtere og overvinde den modgang, der er opstået som følge af regeringens beslutninger, er et centralt tema i hans forfatterskab. I At leve følger læseren således Fuguis forvandling fra syndig og ødslende godsejersøn til en fattig, men kærlig og standhaftig, bonde. Den rørende fortælling om Fuguis kamp afspejler det kinesiske folks udvikling og reaktioner under Kulturrevolutionen og i årene efter.
Fiktionens magt
Litteratur har altid spillet en stor rolle i Yu Huas liv. Han mener, at læseoplevelser er essentielle for enhver forfatter, da man ”ikke kan være en god forfatter, hvis man ikke også er en god læser.” I hans opvækst under Kulturrevolutionen blev næsten al litteratur brændt, og han måtte ty til få lånte og slidte romaner, der ofte manglede begyndelse og slutning. Derfor begyndte han at læse tidens stortegnsaviser, dazibao, der ligeledes var præget af fiktion i form af beskyldninger, løgne og fordømmelser fra medierne og regeringen. Det var i læsningen af disse plakater, at Yu Hua indså fortællingen og fiktionens magt i det kinesiske styre og vigtigheden af at få sandheden frem gennem skønlitteratur. Det er fantastisk, at vi i Danmark nu får mulighed for at møde en så vigtig og kritisk forfatterstemme fra en af Østens supermagter.
Yu Hua startede som tandlæge, men fik snart lyst til at lave noget andet, og i 1980’erne begyndte han at skrive. Det er siden da blevet til både romaner og essaysamlinger, heriblandt den samfundskritiske China in Ten Words. Han modtog den italienske Grinzane Cavour Award for At Leve i 1998, James Joyce Foundation Award i 2002 og den franske Æreslegions orden i litteratur i 2004.
Af Stine Jungersen, Cand. mag.
Kommentarer