Den kinesiske forfatter Yu Hua debuterede i starten af 1980’erne, men det er først i dette årti, at et udvalg af hans udgivelser er blevet oversat til dansk. Det gælder blandt andet romanen 'Brødre’, der er blevet udråbt til hans hovedværk.
Yu Hua (f. 1960) er vokset op i 1960’ernes Kina, da Kulturrevolutionen med Formand Mao i spidsen var på sit højeste. Kulturrevolutionen har påvirket både Yu Huas liv og forfatterskab, og han bruger revolutionens samtid som baggrund i flere af sine romaner, heriblandt i ‘Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod’ og Brødre, hvor den kinesiske historie fungerer som bagtæppe for karakterernes personlige historie.
Dette ses også tydeligt i romanen At leve (1992), der i 2015 udkom på dansk og igangsatte Huas popularitet i Danmark. Her følger vi en forfatter, der rejser rundt i landet for at indsamle folkeviser og undervejs møder bonden Fugui, der fortæller sin livshistorie. Som ung var Fugui skødesløs og gamblede familiens formue væk, imens han intet nærede for de mindre privilegerede. Da Kulturrevolutionen brød ud, så han det hårde liv i øjnene, og hungersnød og forfærdeligheder blev hverdag. Fugui ender som bonde med kun en okse som selskab og bruger dagene på at vandre frem og tilbage på marken og ender således et helt andet sted, end hvor han startede. Fuguis livshistorie bliver et billede på den udvikling, Kina blev underlagt som følge af Kulturrevolutionen, og Hua formår igennem den personlige livsfortælling at skrive historier, der rækker ud i samfundet og kommenterer på en hel nations historie.
Litteratur har altid spillet en stor rolle i Yu Huas liv. Han mener, at læseoplevelser er essentielle for enhver forfatter, da man ”ikke kan være en god forfatter, hvis man ikke også er en god læser.” I hans opvækst under Kulturrevolutionen blev næsten al litteratur brændt, og han måtte ty til få lånte og slidte romaner, der ofte manglede begyndelse og slutning. Derfor begyndte han at læse tidens stortegnsaviser, dazibao, der ligeledes var præget af fiktion i form af beskyldninger, løgne og fordømmelser fra medierne og regeringen. Det var i læsningen af disse plakater, at Yu Hua indså fortællingen og fiktionens magt i det kinesiske styre og vigtigheden af at få sandheden frem gennem skønlitteratur.
Huas tekster behandler i høj grad forholdet mellem fiktion og virkelighed, som det ses i Den syvende dag (2013), hvor vi befinder os i et mærkeligt efterliv med hvileløse sjæle vandrende omkring, der hver især giver os et indblik i Kinas moderne historie. Markedsøkonomien buldrer afsted, og i stedet for at folk dør af sult, begår de nu selvmord, fordi de har fået en kopi-iPhone i stedet for en rigtig i gave. Hua beskæftiger sig med det absurde samtidig med at relatere det til det virkelige liv, hvorfor han benytter sig i et besynderligt felt mellem virkelighed og fiktion. Han har dog selv udtalt, at han skriver realistisk, men blot skildrer en absurd virkelighed, og synes derfor at trække på, hvordan andre magisk realistiske forfattere behandler en kaotisk fortid, som f.eks. Salman Rushdie.
Hua forsøger at udfordre den fastlåste idé om menneskets plads i verden, og han behandler derfor menneskets indre følelsesliv i konflikt med sig selv og omverden. Huas romaner bliver netop af denne årsag et glimrende spændingsfelt mellem fiktion og virkelighed, hvor karaktererne ofte lever under absurde livsvilkår, men er relaterbare, realistiske mennesker. Det synes derfor heller ikke besynderligt, at Hua har opnået så stor succes, særligt i sit hjemland, eftersom han ønsker og opnår at skildre den jævne kinesiske mands lykkelige og sørgelige følelsesliv. En tematik der fortsætter i Huas nyeste roman ’Råb i støvregn’ (2021), som skildrer en genkendelig ensomhed, forbundet til et samfund under Formand Maos styre, hvor loyalitet ikke var givet, og mistilliden kunne findes overalt.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.
Portrættet opdateres løbende af redaktionen.
Foto: Forlaget Klim
