Livsstilsekspert og jurymedlem for #barelæse Anne Glad fortæller om sociale mediers betydning for læsefællesskaber og fortæller, hvad hun selv skal læse i sommerferien.
Hvilke tendenser ser du i forhold til danskernes måde at læse og bruge litteratur på?
Det, at lydbogen kom på vores mobiler, har været en revolution. Både for vores måde at bruge litteratur og for målgruppen. Nye læsere er kommet til – vi læser i mange nye situationer – og så har corona accelereret litteraturforbruget yderligere. Kriser kræver medier – denne gang var litteraturen blandt vinderne.
De historiske (kvinde)portrætter er populære, begavede krimier og romaner, der beskæftiger sig med det helt nære: graviditeten, moderskabet og familieskabet. Endnu et karakteristika for tiden – vi vender blikket fra det uoverskuelige, globale til det lokale, intime. Når fremtiden er lidt uoverskuelig, dyrker vi fortiden, det velkendte.
Hvordan ser du som livsstilsekspert på deling af boganbefalinger og læsebilleder på sociale medier? Hvad siger det om os, at vi deler, hvad vi læser på fx Instagram og andre sociale medier?
Man kan sagtens pege på, at det digitale skaber afstand og ensomhed – men det bringer altså også mennesker tættere på hinanden. Og vi har mere tillid til en anbefaling, vi får fra et menneske, vi kan spejle os i; som minder om os selv – end i en ekspertlæser fra et dagblads litteraturredaktion.
Men jeg hygger mig med at se, hvordan de forfattere og forlag, som spekulerer i fotogene forsider, har medvind på eksempelvis Instagram.
Hvad betyder fællesskab i forhold til det at læse?
Jeg håber, at jeg en dag får tid til at have en læseklub. Det er jo evigt berigende samtaler, man kan have om litteratur. Man kan sammenligne det med at mødes om mad – det er som regel en stor sanseoplevelse, som kan bringe jer tættere på hinanden som mennesker.
Er man så heldig at møde et menneske, som elsker de samme bøger som du selv, bliver snakken sjældent ligegyldig.
Hvad giver det dig at læse?
Det tillader mig rejse langt væk på en tirsdag aften. Med et minimalt CO2-aftryk. Det er min følgesvend på de lange bilture rundt i Danmark. Det er min ventil i sommerferien. Litteratur gør mig til et rigere og klogere menneske.
Er der forskel på, hvad (og hvor meget) du læser i sommerferien og til hverdag/resten af året?
Ja. Men inden jeg blev mor, var det langt meget mere udtalt. Da høvlede jeg to-tre romaner om ugen i mine ferier. Det er ikke muligt, når man også skal fiske krabber og klatre i træer.
Jeg når også at læse en del i hverdagene. Jeg når til gengæld sjældent at se tv og streame serier. Det er en prioritering.
Hvad er de tre ultimative sommerbøger, som du vil anbefale andre?
Jeg missede EM-finalen i 1992, fordi jeg sad i mine forældres have og læste Ib Michaels ’Troubadurens lærling’. Og syntes, at fodbold på ingen måde kunne hamle op med den. Fortryllet var jeg nok der som 20-årig. Mon ikke den stadig holder?
Sissel-Jo Gazans ’Hvide blomster’ er noget af det bedste, jeg har læst de seneste år – ved ikke om den decideret giver alle lyst til at holde ferie på Samsø, men naturbeskrivelserne er så fine. Samtidig med at det er et rystende drama. Jeg har faktisk lige købt Gazans nye ’Uglens øje’, for der skal altid være en spændingsroman i læsekurven om sommeren.
Stine Askovs nye roman Nøjsomheden er utroligt underholdende og velskrevet. Sproget blæser derudaf. Formen er legende. Den peger på en perlerække af andre boganbefalinger, samtidig med at den skildrer et barsk miljø i et socialt boligbyggeri i Helsingør – og en stor romance. Der er virkelig det hele.
Siri Hustveds Sommeren uden mænd er ikke beregnet på at blive læst, mens man er omgivet af andre mennesker, for hvis du har det som jeg, vil du hulke dig igennem historien. Så ikke noget med stranden eller en hotelpool. Men hvis du kan lide at mærke, at du lever, så kast dig ud i det i en krog i baghaven.
Hvordan vælger du det, du gerne vil læse i sommerferien?
En spændingsroman, et drama og en klassiker var tidligere mine dogmer. Men lige nu er der så vanvittigt meget godt nyt (især dansk), så jeg har pakket en hel stak ny litteratur. De fleste er kvinder. Det er interessant med den forskning, der for nylig dokumenterede, at kvinder ikke blev anmeldt i lige så stort omfang som mænd – og i øvrigt fik ringere anmeldelser. I podcasten Bogselskabet skulle vi virkelig anstrenge os for at finde nogle flere værker af mandlige forfattere; de skønlitterære kvindelige forfattere brager jo derudaf i disse år.
Hvilke bøger ser du selv frem til at læse denne sommer?
Jeg vil kaste mig over sidste bind i Merete Pryds Helles trilogi: ’Det vågne hjerte’. Jeg elskede Folkets Skønhed og ser frem til at komme helt tæt på Merle.
Tine Høegs Sult er også gemt til sommerferien – læste de første par sider, og også denne roman er som at spise slik. Det ene ord tager det næste. Jeg sluger siderne i hendes romaner, og jeg vil også anbefale hendes to første ’Nye rejsende’ og Tour de Chambre som sommerferielæsning.
Svenske Alex Schulmans Brænd alle mine breve ligger også klar i kufferten. Jeg læste de første par sider og blev helt blæst omkuld. Endnu en familiekrønike om Anden Verdenskrig og de spor, den trækker over nutidens relationer.
Kommentarer