Omrids

Fra første side stirrer romanens komposition og Rachel Cusks psykologiske indsigt på læseren med et fast blik. Blink, og du er ude!

I romanens begyndelse rejser fortælleren Faye fra Heathrow til Athen, og allerede før flyet er i luften, er sproget ved at sprænges af originalitet og overskud. Stewardessernes nylonstrømper har en "raspende" lyd, og en snakkesalig, græsk sidemands krøllede forældrefoto afslører en mor "med et bistert ansigt, så rundt og hårdt og uudgrundeligt som en mønt".

Faye er forfatter, hvilket satte mig i et frydefuldt alarmberedskab. For hvis der er nogen, der kan tilføje lag og invitere til upålidelighedsovervejelser, er det en fortæller, der har fortællingen som profession. Er alle Fayes samtaler virkelige, eller foregår nogle af dem kun i hendes hoved?

Man ved ikke ret meget om den kvinde, der er romanens ”jeg”. Man ved, at Faye er mor, at hun ikke længere lever sammen med børnenes far, og bruddet har ikke været nemt. I Athen skal hun undervise på et skrivekursus. Det står lidt stramt til med økonomien, forstår man, og imens hun er i byen, vil hun tage sig tid til at møde venner og bekendte. Faye længes efter at føle sig fri og at lægge tristhedens maske fra sig, som den græske flysidemand bemærker flere gange.

Som en magnet suger Faye andres detaljerede historier til sig – historier om forliste forhold, længsler, drømme og ærgrelser. Hun er en hudløst ærlig, nogle gange direkte frygtindgydende, samtalepartner med et enormt analyseapparat. Hun har ikke i sinde at tale nogen efter munden, og hun inviterer gerne andre med ud på dybt vand. Man fornemmer, at andres fortælling giver Faye næring og "mæthed". Sat på spidsen er andres historie muligvis hendes egen overlevelse.

'Omrids' graver sig uhyggeligt langt ind i samtalers spændingsfelt, og frem titter en allegorisk klang. Undervejs er der flere genreovervejelser, som 'Omrids' elegant skriver sig ind i.

Alt dette gør 'Omrids' til dét, den er: en virkelig vellykket roman. Forestil dig, at Henry James' psykologiske mesterværk 'De ensomme i Venedig' møder Karen Blixens øje for detalje og mystik, og du har en fornemmelse af, hvad Rachel Cusk kan.

'Omrids' er en dejlig, øjenåbnende udfordring på 255 sider. Den er samtidig første bind i en trilogi, der har givet Rachel Cusk sit internationale gennembrud.