Sommerbogen af Tove Jansson

Sommerbogen hjælper os med at sætte pris på det simple liv og mærke den dybe glæde og tilfredshed med livet.

For mange har Tove Janssons bøger til voksne været overskygget af hendes fantastiske serie om Mumitroldene, som de fleste kender og elsker, som de rummelige, gode og milde væsner de er midt i en urolig verden. Ikke helt ulig personerne i ’Sommerbogen’.

Denne lille fine perle blev oversat til dansk første gang i 1976 og består af 22 korte tekster, der fortæller om sommeren på en lille ø i den finske skærgård. Hele bogen er dekoreret med Tove Janssons velkendte og smukke illustrationer.

Sophia er ny i livet, som det står i teksten, mens hendes farmor er en ældre dame på 85 år. Sophia har mistet sin mor, og denne sommer bor hun på farmorens ø sammen med sin far. Sophia og hendes farmor går på opdagelse sammen hver dag og snakker om alt mellem himmel og jord. Efterhånden som sommeren skrider frem, sker der en forandring i deres forhold. Det er svært at sige, hvem der er lærer for hvem. Som læser kan man fornemme døden et sted forude, men ikke mere end det. Farmoren er hverken en blød eller sentimental kvinde, og hun er meget realistisk i sit syn på verden. Når Sophia spørger hende "Hvornår dør du?", svarer hun "Snart. Men det kommer ikke dig ved." 

Sophias far spiller ikke den store rolle i fortællingen, for det meste er han hjemme i sommerhuset og arbejder. Man kan mærke den indflydelse, den moderne verden har, på livet på øen. Med den moderne verden følger ødelæggelse af naturen, det vilde indkapsles, og balancen trues, hvilket skaber en mørk og melankolsk stemning, da man indser, at det hemmelige og sårbare, som også er farmoren selv, er truet af faktorer som verden udenfor og tiden. Disse faktorer er medvirkende til den særlige stemning i bogen. Ligesom den levende og kærlige beskrivelse af naturen og de kendetegn, der kun findes i Skærgården. Øen er lille, men skabt til langsomhed og eftertænksomhed. Dyder som moderne mennesker med trætte sanser ikke er videre komfortable med.

Jeg kan genkende rigtig meget fra min barndom med en farmor, der boede dybt inde i Mols Bjerge uden strøm og rindende vand. Magiske dage med morgen- kykkeliky på en gård, der ikke overlevede den moderne verden. At presse træernes blade, samle fjer og bare være...

En fortælling skabt til at blive læst i samme tempo, som man lever livet på den lille ø. Langsomt, grundigt og med alle sanser skærpede.