Billedhuggerens datter

 

Tove Jansson (1914 - 2001) voksede op i Helsingfors i et kunstnerhjem med en far, der var billedhugger, og en mor, der var illustrator. Morfaren, der var præst, var også betydningsfuld for den lille Tove.

Tove Jansson fører med en fantastisk sikkerhed læseren med ind i en barnets verden, et helt eget univers med morfaren som en slags patriark i et gammeltestamentligt univers præget af forestillinger om skyld og straf - f.eks. fremstiller den lille Tove en veritabel guldkalv og danser om den for at se, om det vil udløse en himmelsk vrede - som dog udebliver...

 

Den helt vidunderlige lille bog rummer mange skildringer af de voksnes gøren og laden set i barnets perspektiv og på barnets niveau i fortolkningen af de voksnes af og til forunderlige handlinger. Det er både meget morsomt og meget tankevækkende f.eks. at læse om ganske animerede fester set med den lille Toves øjne.

 

Tove Jansson skaber i sit erindringsværk en helt fortryllet og fortryllende verden fuld af magi og fantastiske billeder, og Janssons sprog er både betagende, smukt og medrivende, når hun f.eks, som i dette citat fra kapitlet Havvigene, kan fremmane en vision så smuk og faretruende som her:

 

"En aften lige før skumring hørte vi en svagt gurglende lyd. Da vi gik ud og kiggede, var havet faldet fem meter, og alle strande var grønne og slimede. Bådene hængte sig i deres fangliner. Aborrerne sprang som vanvittige i sumpen. Alle tomme flasker og konservesdåser krøb op af havet og skammede sig. Havet blev ved med at synke. Det boblede ude ved Hällsten, da havet sank ned i torskegraven. Det krøb længere og længere ud, længere og længere ned, og der lå hundredvis af gamle skeletter og døde grise og unævnelige ting".

 

Denne passage er blot en ud af mange, hvert eneste kapitel i den lille vidunderlige bog har et sådant magisk moment, hvor Tove Janssons sprogkunst folder sig ud - fuldt så eventyrligt som i hendes verdenskendte bøger om Mumitroldene.

 

Den lille bog nævnes med fuld ret som en af de klassiske barndomsskildringer i svensk litteratur. Bogen er ganske enkelt en perle - en perle af barndommens magi og fortryllelse skildret i et sprog så fint og smukt, at man som læser spindes ind og lever med.

En lille fuldstændigt vidunderlig bog.