Anmeldelse
Peter Pan af Régis Loisel
- Log ind for at skrive kommentarer
'Peter Pan' er ikke en tuttenuttet historie i Loisels udgave; den er sine steder både dyster og grum, men til gengæld er den også flot, humoristisk og med meget levende tegninger. Så selvom man ikke er til tegneserier, kan man roligt give denne serie en chance.
Før jeg kastede mig over "Peter Pan", havde jeg tidligere læst "Jagten på Tidsfuglen" af Loisel. Det er en fantasyhistorie om ridder Bragon, som lokkes ud på en rejse for at finde tidsfuglen og forhindre det onde i at overtage verden. Tegnestilen var flot med frodige kvinder, svulmende helte og uhyggelige monstre. Men der var også humor i tegningerne og masser af liv, så jeg kastede mig forventningsfuldt over "Peter Pan" og kan heldigvis konstatere, at samme gode stil går igen her.
I første bind introduceres vi for Peter. Han fortæller historier om sin mor for nogle forældreløse børn. Peters mor er dog langt fra det drømmeideal, Peter skaber med sine fortællinger. Hun er alkoholiker og tæver Peter, hvis han ikke bringer hende sprut. Heldigvis har Peter en ven, mr. Kundal, som giver Peter mad, lærer ham at læse og fortæller ham de skønneste historier.
En dag, da Peters mor endnu en gang har smidt Peter ud, bliver han opsøgt af en lille alf. Det er Klokkeblomst, som tager Peter med til Ønskeøen. Men før hun kan bringe ham til Pan, som er anfører der, ender Peter hos sørøverne. Han bliver optaget i banden og skal hjælpe dem med at finde frem til Ønskeøens skat, som havfruen Columbine er kommet til at fortælle sørøverkaptajnen om.
Historien minder i store træk om originalen, men Loisel har langt mere grumhed og ondskab i sin fortælling. Meget af første bind foregår i London, og her er billederne mørke og dystre. De voksne er grusomme mod Peter, og han undslipper kun med nød og næppe en voldtægt. Da han når Ønskeøen, bliver billederne klarere og fulde af farver. Men også her lurer farer. Krokodillen, som er skattens vogter, er et monster af et krybdyr, som nok kan give onde drømme, og sørøverkaptajnen, der i bind fire bliver til kaptajn Klo, er heller ikke for sarte sjæle.
Men der er også venskab og gode drømme at finde i Loisels historie. I andet bind skal Pan og de andre befri Peter fra sørøverne. Det fører dem ind i Opikanoba - en tåge, der viser dig din største frygt. Men takket være Pan bliver både Peter og indianerpigen Tiger Lilly reddet, og Peter kan nu blive anfører for Ønskeøen. Bind tre og fire handler om sørøvernes forsøg på at finde skatten og få hævn over både Peter og de andre beboere, og i bind fem henter Peter forstærkninger hjemme i London, da han får sine forældreløse venner med til Ønskeøen.
'Peter Pan' er ikke en tuttenuttet historie i Loisels udgave. Den er sine steder både dyster og grum, men til gengæld er den også flot, humoristisk og med meget levende tegninger. Så selvom man ikke er til tegneserier, kan man roligt give denne serie en chance.

Kommentarer