Og Piccadilly Circus ligger ikke i Kumla af Håkan Nesser

Dejlig stemningsfyldt roman om at blive voksen, fra en tid før alting gik af lave. En spændende og til tider uhyggelig historie om hvad lidenskabelig passion kan føre til.

Ganske som Åmål er gået hen og blevet "fucking", kunne Kumla lige så godt have fået det noget tvivlsomme prædikat. Vi befinder os midt tresserne i den lille svenske by Kumla, og indrømmet, det er ikke swinging London. Hovedpersonen er Mauritz, en syttenårig, smalskuldret gymnasieelev, der fordriver sin tilværelse, (som nok de fleste syttenårige gør det) på sit værelse, hvor han smugryger Mac Baren og lytter til sine seneste nyerhvervelser inden for beatmusikken.

Som bibeskæftigelse er han digter in spe og drømmer om at skrive den ultimative sang. Den store inspirator er den dårende dejlige nabopige Signhild. Mauritz længes efter kærligheden. Hele den lange sommer, som ingen ende har, graver han tørv, går til fest, ironiserer, sukker over forældrene og drømmer om pigen. Alt er, som det nu er for en ung kejtet, forelsket og helt almindelig ung mand, var det ikke for mordet på Signhilds far.

Alle, der kender Håkan Nesser som forfatter til Van Veeteren-krimierne, bliver måske ikke så overraskede, men mordet på faderen er for mig at se en smule "usvensk" og en tand for passioneret. Især slutningen 35 år senere er en smule utroværdig.

På trods af det er romanen svært fascinerende og fængende. Den er fremragende skrevet med masser af hints (både platte og subtile) til det litterære og religiøse. Den er propfuld af humor og ironi og spændende både som krimi og som en roman om det at være ung. Lige så pragtfuld som "Kim Novak badede aldrig i Genesaret".

Oversat af Jan Mølgaard. Modtryk, 2003. 282 sider. Kr 299,-