Anmeldelse
Ø af Steen Langstrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Ny fremragende thriller der forvandler din drømmeferie til et mareridt. Steen Langstrup er tilbage i topform.
Den danske sommer kan være noget ustadig, og mens jeg skriver dette, står regnen ned i lårtykke stråler uden for vinduet. Alligevel har jeg ikke spor lyst til at bytte plads med romanens ny forlovede hovedpersoner Noa og Selina, som tilbringer deres ferie på en paradisisk tropeø. Måske fordi det er Steen Langstrup, der har sendt dem dertil.
Noa og Selina er på en drømmeferie i Sydøstasien. Her får de nys om et helt fantastisk sted at snorkle, men så forvandles drømmen brat til et mareridt…
Vi befinder os i et ikke nærmere bestemt sydøstasiatisk land, hvor den danske backpacker Noa sidder fængslet. Han har netop fået besøg af Line Bang Skovmand, som arbejder på den danske ambassade. Hun skal assistere Noa, der risikerer dødsstraf for mordet på sin forlovede. Noa påstår dog hårdnakket, at han er uskyldig. At han og Selina blev efterladt af de to fiskere, der sejlede dem til Ketamian Nationalpark, efter Selina var blevet forgiftet af noget i vandet. Og at hun døde i hans arme af denne forgiftning. Line finder det svært at tro på Noas forklaring. Dels findes der slet ikke noget, der hedder Kematian Nationalpark, og dels fortæller politiet noget helt andet om Selinas lig end Noa påstår. Men det er nu alligevel underligt, hvordan de to danskere endte på en øde ø mange timers sejllads fra fastlandet.
’Ø’ er den nyeste roman fra Langstrups hånd, og trods de sveddryppende omgivelser, formåede han alligevel at give mig gåsehud under læsningen, hvor siderne nærmest bare vendte sig selv.
Historien fortælles som en samtale mellem Line og Noa, og der springes i tid og sted, når Noa forklarer om sit og Selinas forhold; hvordan de endte på Kematian; og hvad der egentlig skete der. Som altid skriver Langstrup så filmisk, at alle scener står lyslevende for læserens indre blik. “Ø” lever også layout-mæssigt op til det sædvanlige høje niveau, hvor der er kælet for alle detaljer lige fra et gennemarbejdet grafisk udtryk til en omhyggelig korrekturlæsning.
Langstrup er snart aktuel med filmatiseringen af den prisvindende roman ’Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod’, som er en utrolig skræmmende og brutal fortælling, der bevæger sig på kanten af subgenren tortur-horror. Også “Ø” får det til at risle ned ad ryggen på mig, men stemningen er her intens på en helt anden måde. Vi får ikke præsenteret blodige modbydeligheder denne gang. I stedet følte jeg mig fanget på øen med Noa og led alverdens kvaler sammen med ham. Angsten for hvad der sker med Selina. Tørsten og sulten. Rædselen for hvad der gemmer sig i det krystalklare vand og den mørke jungle. Og ikke mindst hans desperate forsøg på at få Line til at tro på sin historie, uanset hvor vanvittig den umiddelbart lyder. Det er simpelthen fremragende skrevet.
(oprindelig anmeldt på Gyseren.dk)
- Log ind for at skrive kommentarer
Ny fremragende thriller der forvandler din drømmeferie til et mareridt. Steen Langstrup er tilbage i topform.
Den danske sommer kan være noget ustadig, og mens jeg skriver dette, står regnen ned i lårtykke stråler uden for vinduet. Alligevel har jeg ikke spor lyst til at bytte plads med romanens ny forlovede hovedpersoner Noa og Selina, som tilbringer deres ferie på en paradisisk tropeø. Måske fordi det er Steen Langstrup, der har sendt dem dertil.
Noa og Selina er på en drømmeferie i Sydøstasien. Her får de nys om et helt fantastisk sted at snorkle, men så forvandles drømmen brat til et mareridt…
Vi befinder os i et ikke nærmere bestemt sydøstasiatisk land, hvor den danske backpacker Noa sidder fængslet. Han har netop fået besøg af Line Bang Skovmand, som arbejder på den danske ambassade. Hun skal assistere Noa, der risikerer dødsstraf for mordet på sin forlovede. Noa påstår dog hårdnakket, at han er uskyldig. At han og Selina blev efterladt af de to fiskere, der sejlede dem til Ketamian Nationalpark, efter Selina var blevet forgiftet af noget i vandet. Og at hun døde i hans arme af denne forgiftning. Line finder det svært at tro på Noas forklaring. Dels findes der slet ikke noget, der hedder Kematian Nationalpark, og dels fortæller politiet noget helt andet om Selinas lig end Noa påstår. Men det er nu alligevel underligt, hvordan de to danskere endte på en øde ø mange timers sejllads fra fastlandet.
’Ø’ er den nyeste roman fra Langstrups hånd, og trods de sveddryppende omgivelser, formåede han alligevel at give mig gåsehud under læsningen, hvor siderne nærmest bare vendte sig selv.
Historien fortælles som en samtale mellem Line og Noa, og der springes i tid og sted, når Noa forklarer om sit og Selinas forhold; hvordan de endte på Kematian; og hvad der egentlig skete der. Som altid skriver Langstrup så filmisk, at alle scener står lyslevende for læserens indre blik. “Ø” lever også layout-mæssigt op til det sædvanlige høje niveau, hvor der er kælet for alle detaljer lige fra et gennemarbejdet grafisk udtryk til en omhyggelig korrekturlæsning.
Langstrup er snart aktuel med filmatiseringen af den prisvindende roman ’Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod’, som er en utrolig skræmmende og brutal fortælling, der bevæger sig på kanten af subgenren tortur-horror. Også “Ø” får det til at risle ned ad ryggen på mig, men stemningen er her intens på en helt anden måde. Vi får ikke præsenteret blodige modbydeligheder denne gang. I stedet følte jeg mig fanget på øen med Noa og led alverdens kvaler sammen med ham. Angsten for hvad der sker med Selina. Tørsten og sulten. Rædselen for hvad der gemmer sig i det krystalklare vand og den mørke jungle. Og ikke mindst hans desperate forsøg på at få Line til at tro på sin historie, uanset hvor vanvittig den umiddelbart lyder. Det er simpelthen fremragende skrevet.
(oprindelig anmeldt på Gyseren.dk)
Kommentarer