Plantagen: Den hvilende ondskab

Uhyggen nærmest vælter ud af siderne på Steen Langstrups nye gyser, der tager læseren med en tur til Gillsby skov.

Tæt ved Gillsby ligger en skov, som de lokale kalder Den Lukkede Skov. Her er ingen kommet i flere hundrede år, og den lokale overtro advarer om at gå derind. Man taler om hekse, og forbandelser som ”På disse kanter kommer døden langsomt”. Det overhører Anders Kromann dog fuldstændig, da han får færten af en ny dyreart. Det lykkes ham at få adgang til skoven, men da mørket falder på, finder han noget helt andet end forventet.

Samtidig har enkemanden Hans købt en nedlagt plantage ikke langt fra skoven, hvor han planlægger at åbne en sommerlejr for børn, der har det svært. Han håber på at overtale sin søn og datter til være med i projektet, og har derfor inviteret dem på et weekendophold på plantagen.

Men der er en kerne af sandhed i de gamle historier, og nu er ondskaben sluppet ud af den lukkede skov …

Steen Langstrup er tilbage i storform med denne skræmmende og velskrevne roman om en lurende ondskab, der langsomt men sikkert indhenter dig, hvis du bevæger dig ind i den lukkede skov.

Spændingen opbygges stille og roligt, og i stedet for at svælge i voldsomheder er det de små ting, som øger uhyggen side for side. I lang tid er det læserens egen fantasi, der sørger for de uhyggelige billeder bag øjnene.

Sproget er levende og trækker læseren med sig, og det er lykkes for Langstrup at skabe nogle troværdige og bekymringsværdige personer, som man virkelig håber det bedste for.

Jeg ser allerede frem til næste bind, og kan med glæde konstatere at det danske gys lever i bedste velgående.