Dukkehuset af Tove Jansson

Noveller fyldt med skarpe iagttagelser af mennesker, nogle sørgelige, andre melankolske,  med længsler, der udmønter sig i problematiske relationer.

At læse Jannsons noveller er en dosis god skandinavisk blæst, der kan ruske op i læseren. Hendes sprog er poetisk og minder om små sange, hvor hver enkelt har sin egen tone. Et smukt lille sommerbekendtskab med stor dybde.

I titelnovellen ’Dukkehuset’ udvikler et byggeprojekt af et dukkehus sig til en besættelse, hvor både jalousi og angst blusser op. ’Time Concept' handler om en mand, der er opvokset med sin bedstemor, der har et særligt forhold til tiden. Nu befinder de sig i middelalderen og skal rejse til Alaska. Han bekymrer sig meget om turen og bedstemorens træthed. Men hvem er det egentligt, der har et mærkeligt tidsbegreb? Novellen ‘Aben’ handler om en bitter skulptør, der har en abe boende i lejligheden, og når han går ud, sidder den lunt under jakken. Indtil den dag hvor den begynder at blive utilregnelig og ikke vil være hos ham længere, og han slipper den fri.

Personligt kan jeg bedst lide fortællingen ’White lady’ om tre ældre kvinder, der skal på restaurant for at have lidt sjov. I denne fortælling tegner Tove Jansson et smukt billede af alderdom og gamle venskaber med både ømhed og humor. Forfatteren, som vi især kender fra den sære mumiverden, sniger også en lidt uhygge ind, noget lidt foruroligende, som hun er mester i at forklæde som hjemlig hygge. I mumifortællingerne er alle karaktererne ret detaljerede, og det samme gør sig gældende for personerne i disse noveller.