Anmeldelse
Byen og øen af Benn Q. Holm
- Log ind for at skrive kommentarer
Tre årtier, fem menneskeskæbner og et utal af skelsættende oplevelser. Alt sammen smukt samlet og præsenteret i Benn Q. Holms seneste roman.
”Jeg har købt en ø”. Sådan starter Benn Q. Holms store roman ”Byen og øen”, der følger de fem barndomsvenner Molly, Espen, Anders, Camilla og Petur igennem tre årtier af deres liv. Gennem disse venner og deres meget, meget forskellige liv, tegnes et billede af årtierne 80'erne, 90'erne og 00'erne. Den smukke Molly der bliver skuespiller, Espen der drømmer om at lave en dokumentarfilm, yuppien og rigmanden Anders, den pæne pige Camilla der bliver diplomatfrue, og endelig islændingen Petur der er så glad for alkohol, men som alligevel formår at slå igennem som forfatter.
”Byen og øen” er en såkaldt kollektivroman, hvilket betyder, at den ikke kun har en enkelt hovedperson men i stedet følger en større gruppe mennesker, som er knyttet sammen af andre bånd end slægtskab. I denne roman er det således et venskab tilbage fra skoletiden, der bevirker, at disse meget forskellige menneskers veje kontinuerligt krydses igennem tre årtier.
Gennem hovedpersonerne bevæger vi os også ud af storbyen og ud i verden. Bl.a. oplever vi Berlinmurens fald, det store internet boom, bekymringerne omkring årtusindeskiftet og den altødelæggende tsunami.
Benn Q. Holm er kendt for sine storbyromaner Hafnia Punk og Album, hvori han også beskriver hverdag, drømme og skæbner hos en udvalgt flok mennesker, samtidig med at han tegner et flot tidsbillede. Ud over at skrive romaner for voksne er Benn Q. Holm også forfatter til flere børnebøger, bl.a. den populære krimiserie om ”Det seje sjak”.
På mange måder minder Benn Q. Holms romaner mig om Jakob Ejersbos, hvor det også er storbyen og en udvalgt flok menneskeskæbner, der er i centrum. Begge forfattere evner at kaste et stort galleri af menneskeskæbner op i luften, sprede dem for alle vinde for til sidst at samle dem alle igen og få kabalen til at gå op i en højere enhed.
En på alle måder ”stor” samtidsroman, som sandsynligvis vil høste lige så meget velfortjent anerkendelse som ”Album” (filmatiseret af Hella Joof i 2008).

Kommentarer