Bog

Yahya Hassan

Af (
2013
)

Anmeldelse

Yahya Hassan af Yahya Hassan

Vinder af Politikens og Weekendavisens Litteraturpris. Yahya Hassan debuterer med en sprængfarlig og nyskabende digtsamling, der bryder tabuer ned. Pisken falder hårdt og præcist over forældre, islam og den kultur, han er vokset op i.

Jeg kender ikke til nogen anden dansk digtsamling, som allerede inden udgivelsen har fået så megen omtale som Yahya Hassans debut ’Yahya Hassan.’ Det skyldes først og fremmest de meget kontante udtalelser fra forfatteren, der er blevet lanceret under overskriften i Politiken: ”Jeg er fucking vred på mine forældres generation”. I diverse interviews lægger Hassan heller ikke bånd på sig selv, for eksempel udtaler han: ”Vi blev ikke svigtet af Danmark, men af vores forældre” og ”samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension”. Gisp!

Men nu til digtene, for det afgørende må vel være, om Hassan med sin digtsamling blot har begået et debatindlæg, eller om han rent faktisk kan skrive?

Indledningsdigtet ’BARNDOM’ efterlader ingen tvivl – den mand kan skrive! Læs selv:

”FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE
FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS
VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM
FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD
DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER
SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT
FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN [...]
ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50 [...]
MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN
SAMTIDIG MED AT AL JAZEEERA TV-TRANSMITTERER
HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE
GAZASTRIBEN I SOLSKIN”

Ordene banker sig ind i ens bevidsthed, hvor de bliver hængende i lang tid. Samtidig rammer de digter-jeg’ets situation ind: Han har en sadistisk far og en mor, der ikke kan eller vil gøre nogen forskel. Hun har opgivet og flytter på et tidspunkt fra familien, hvorefter samfundets svar er at tvangsfjerne Hassan fra hjemmet og sende ham fra det ene opholdssted til det andet. Det har man læst om før, men det, der følger, er et voldsomt opgør med forældrene, religionen og den kultur, han er vokset op i.

I sproglig henseende er digtene så voldsomt skrevet, at billederne hamrer sig fast på nethinden, og de lever af en vrede og afsky, som fuldstændig gennemsyrer dem. Alt håb lades dog ikke ude, da der ind i mellem forekommer rørende og gribende momenter, for eksempel da faren skal til at straffe lillebroren med en trælamel:

[...] HAN SAGDE HÆNDERNE ELLER FØDDERNE
OG KNÆKKEDE EN TRÆLAMEL AF SENGEN [...]
HAN RØG EN CIGARET OG SAMLEDE NYE KRÆFTER
OG INDEN DET BLEV MIN BRORS TUR
TOG JEG MINE STRØMPER AF
BAD HAM TAGE DEM OVER SINE EGNE OG SIGE FØDDERNE

Efter endt læsning føles det som om, man har læst et ungt menneskes helt personlige historie og fået en masse at vide om Hassans liv. Yahya Hassan insisterer selv på, at digtsamlingen er selvbiografisk, men selvom digtsamlingen bygger på forfatterens egen historie, er det vigtigt også at huske på, at en tekst aldrig kan være en 1:1-gengivelse af virkeligheden. For glemmer man det, falder man let for fristelsen til ”kun” at læse digtsamlingen som et vredt debatindlæg og ikke som et kunstværk. 

Uanset hvordan bogen læses, så har Hassan skrevet en glimrende og nyskabende digtsamling, der fuldstændig uden ynk og selvmedlidenhed efterlader et billede af et menneske, der er dybt ramt i sindet, men som nægter at udfylde den rolle, der er tiltænkt ham. Om projektet er lykkedes for ham personligt, kan jeg kun gisne om, men bogen tyder i høj grad på det.

Digtsamlingen udkommer i et ualmindeligt stort oplag på 6000 eksemplarer, og på grund af den voldsomme eksponering af forfatteren og de ubestridelige kunstneriske kvaliteter vil den sikkert hurtigt blive udsolgt. Det fortjener den, for forfatteren har virkelig noget på hjerte.

Originally published by Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.

Analyse

Hassan, Yahya - Yahya Hassan

09.dec.13

Yahya Hassans digtsamling er blevet den største bombe i dansk litteratur i mange år. Med vrede versaler har han rettet et opgør mod sin far og bag ham den endnu større faderfigur Allah.

Skrevet af  ph.d. og gymnasielærer Allan Sortkær, marts 2014

Jeg gjalder med grisene
Som i den historiske avantgarde vil Yahya Hassan forene livet og kunsten. Og han gør det, som i den nyere bølge af autofiktion, ved at bruge og skildre sit eget liv. Men digtsamlingen havde næppe fået så stor opmærksomhed uden den indbyggede provokation. Derved ligner digtsamlingen Yahya Hassan den historiske avantgarde.  Digtene er blandt andet et vredt opgør med det muslimske miljø, med faren og bag ham den endnu større faderfigur Allah, hvorfra faren henter sin autoritet.

”DE BEDER TIL MIN FRELSE/ DE KALDER PÅ IMAMERNE/ MEN DER ER STEN I MIN MUNDFULD/ JEG GJALDER MED GRISENE.” Digtene er skrevet med store vrede versaler, som bl.a. Broby-Johansen og Strunge før ham. Formmæssigt er det dog ikke avantgarde på samme måde som Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922) var det i sin samtid. Det er nærmere Strunge, som også nævnes i samlingen. Som i citatet oven for veksler digtene mellem et enkelt og let aflæseligt referentielt sprog, hvor sætningerne adskilles af linjeskift (vers 1-2), og så et større meningsmæssigt spring fra den ene linje til den anden (vers 2-3), hvor betydningsdannelsen mister sin referentialitet og bliver metaforisk. På denne måde veksler digtene mellem det referentielle og det poetiske.

Hassans digtning har en parallel i 1970ernes kvindelige digtning. Det handler om grænsen mellem det private og det offentlige. Ligesom kvinderne i 70erne gjorde privat- og familielivet, også dets intime dele, til en del af digtningen, gør Yahya Hassan sin egen muslimske families private sfære og skam til digt. Heri ligner han 70ernes kvindelige digtere. Men emnet og det hårde angreb på det muslimske miljø er nyt. Og derfor skaber det debat.

Stenene i munden i ovenstående citat henviser både til den straf den vantro Hassan må lide, og de anklager, han selv fremsætter i sine digte. På en gang placerer det at gjalde med grisene Hassan i en tydelig ikke-muslimsk position, men på samme tid er udsagnet vrængende som identifikation. Der er ingen harmoni mellem Hassans stemme og grisenes. Ikke uden grund spørger han i digtsamlingens første digt, BARNDOM, der handler om farens vold: HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER? 

Faderopgøret og eksistensen
Det første digt ”BARNDOM” handler om, hvordan faren slår sine fem børn. I digtet sammenstilles volden i hjemmet med den israelske vold mod palæstinenserne. Fælles for volden er, at den underkender eksistensen. Eksistensen af sønnen, eksistensen af palæstinenserne, eksistensen af palæstinenseren Yahya Hassan. Volden er overhovedet en gennemgående ramme om Hassans liv. Først den vold faren møder ham med, og siden den vold Hassan møder andre med.

En stor del af samlingen er et langt faderopgør. Det er et anklageskrift vendt mod de autoriteter, der har formet Hassans liv. Efter faren har forladt Hassan og sin familie fortsætter han volden i en ny familie og over for nye børn. Til sidst vendes magtforholdet om, da det er den tvangsfjernede Hassan, der som den stærkeste truer den på dette tidspunkt ynkelige far. Faren har på dette tidspunkt forspildt sin autoritet og respekt fra sønnen. Faderopgøret udstilles i flere digte og mest tydeligt i sætninger som denne: ”NU BEDER HAN SINE BØNNER I GRIMHØJMOSKEEN/ OG KNEPPER EN DANSKER PÅ HAVNEN.” Det er på en gang en udstilling af hykleriet og en dom over en far, der ikke fortjener sit navn.

Fra opgøret med faren fortsætter det til den række af autoriter Hassan møder efter tvangsfjerningen fra hjemmet. En serie af digte tegner et billede af Danmark for de utilpassede. Det er pædagogikkens og voldens geografi. Både de unge og institutionernes metoder er præget af vold. Forskeligt udskud af blandet race samles på behandlingstilbud i en lille by uden for Vejle, i Sveriges skove, på Djursland og Solhaven i Farsø. Alle steder, men værst på Solhaven forbindes pædagogik med fysisk vold. På dette tidspunkt har Hassan gjort volden til sin. Han er voldelig mod de andre anbragte unge, mod pædagogerne og mod en pige der afviser ham, fordi han er perker.

Herefter følger en række digte, der i bedste gangster-rap-stil fortæller om indbrud, biljagter og fængsel. Det sker ikke uden en bizar humor: DET VAR SVÆRT AT FINDE KOBLINGSPUNKTET/ MED TO PÆDAGOGER PÅ KØLEREN. På den måde bliver anklageskriftet efterhånden også til en bekendelse af egne synder – men ofte uden tegn på fortrydelse.

Sidst vender digtene tilbage til faren, men nu med vægten på Hassan selv fx i digtet ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR”, der begynder med følgende linjer: SELV HAR JEG SKABT DET UFORSKYLDTE/MIT NAVN ER YAHYA HASSAN/ OG MINE FORÆLDRE VILLE ØNSKE JEG VAR UFØDT/ OG JEG ØNSKER DET SAMME FOR DEM/ I DET MINDSTE AT DE VAR DØDFØDTE/ ELLER JEG VAR […] JEG HADER JERES TØRKLÆDER OG JERES KORANER/ OG JERES ANALFABETISKE PROFETER/ JERES INDOKTRINEREDE FORÆLDRE OG JERES INDOKTRINEREDE BØRN […]. I dette digt, som i andre, forbindes hadet mod faderen med Hassans had til alt det, der hører til troen på Allah. Faderopgøret bliver til et opgør med troen på Allah, hvormed fader- og autoritetsopgøret når sit slutmål. Stenene er blevet kastet.

Samtidig er det i samme digt, at Hassan for første gang navngiver sig selv ud over titlen. Betragter man digtsamlingen som et portræt af Yahya Hassan, som titlen lover, er Hassans eksistens, identitet om man vil, rent negativt bestemt, som en vrede vendt mod omverdenen og især dens autoriteter fra faren over pædagogerne til Allah. Dertil kommer en vrede vendt mod sig selv – forenet med den skam, der knytter sig til hans liv set med andres øjne, fx i JETLAGSFORMØRKELSE: […] KAST JERES STEN/ TAG MINE FORÆLDRE MED FOR DET DE HAR SKABT/ JEG FORTJENER IKKE MIN FØDSEL/ JEG PISSER JO PÅ MIN EGEN GRAV […] MEN SE NU HER HVAD SATAN HAR EFTERLADT / EN EVIG FLAMME FRA SIT HELVEDE. Her kan flammen ses som Hassan og Satan forstås som faren, der jo netop er skyld i sønnens fødsel. En læsning er, at Hassan i linjerne i dækket direkte tale vrængende gengiver, hvordan andre ser på ham.

Som anklageskrift er digtene en anklage vendt mod faren og i sidste ende Allah. Som bekendelse er det en bekendelse af, hvordan Hassan uden familie og uden Gud bliver hjemløs i verden.

Hassan bliver digter
Digtsamlingen kan dog også forstås som et langt dannelsesdigt, hvor Hassan siger farvel til sin fortid og bliver digter. I KONTAKTPERSON kan man læse, at det var læren og elskeren (Louise Østergaard), der opdagede Hassans litterære evner og forærede ham Samlede Strunge. Herefter flytter Hassan til Aarhus, hvor han på lovlig vis kører med bøger og får returkasserne som løn. I en af dem ligger ”ubrugelige” krimier og en Knausgård. Det er en iscenesættelse af god litterær smag. Når det ikke bliver klamt, er det alene fordi Karl Ove Knausgårds bog Min Kamp i et senere digt bliver brugt til at skjule kontanter for politiet. Dermed bliver han en cool gangster-digter. Bevægelsen fra digter til forbryder og til digter igen bliver gentaget som tema i en række digte i samlingen. SELV HAR JEG SKABT DET UFORSKYLDTE/ MIT NAVN ER YAHYA HASSAN betyder jo netop også i en lidt bredere betydning, at digteren Yahya Hassan bliver til på baggrund af vreden. At vreden netop i digtene gives en form – og på den måde bliver netop så virkelige som ord kan blive. Her får Hassan sin eksistens, og som det hedder i det afsluttende LANGDIGT på et vrængende perkerdansk: MIG JEG BEKRIGER JER MED ORD/ OG JER I VIL SVARE TILBAGE MED ILD/ MIG JEG ER KAFIR [vantro] MIG JEG ER MUNAFIQ [hykler]/ […] OG OVEN PÅ UGERNINGEN JEG DØSER HEN I FORÅRSSOLEN. Her ender digtsamlingen, med digteren i forårssolen.

Modtagelsen af digtene
På internettet kører en kampagne, der har til formål at vise, at Hassan lyver. Modsat er en række unge stået frem med historier, der ligner Hassans. Indskrevet i selve digtsamlingen er to modsatte modtagerpositioner, som begge fremstilles med en vrængende afstandstagen: både dem der vil fordømme ham og kaste med sten og dem, der vil diskutere bogen med sukker og mælk i kaffen.

Modtagelsen og debatten om digtene har været ganske omfattende. Jeg vil her kun fremhæve to synspunkter på digtsamlingen. Et typisk indlæg kunne være Pablo Henrik Lllambías, rektor for forfatterskolen, hvor Hassan er elev. Han fremhæver Hassans sproglige præcision, intensitet og nødvendighed og, hvilket udgør et argument for, at digtene ikke kun får deres værdi på grund af indholdet, men fordi de er digte[1]. Nødvendighed er i øvrigt det samme ord Broby Johansen fremfører, da han skal forklare sin digtsamling BLODs utugtige indhold for retten i 1923. Rune Lykkeberg skriver modsat om den effekt digtene har haft for kulturdebatten, hvor den politiske venstrefløj (og digterne) endegyldigt har opgivet at føle sig for gode til at diskutere problemstillingerne forbundet med indvandring. Hassans digtsamling fungerer på den måde både som digte og som politisk debatoplæg.

Keed af verden
Yahya Hassan tegner et portræt af Hassan, der som digter skriver på et voldsomt had, og som netop i kraft af at digtene bliver udgivet,  fuldbyrder sit faderopgør. I det smukke digt, FEBRUARUFORUDSIGELIGHED, handler det netop om at udgive og om kærligheden livet og døden. Det handler om at lugte til kussen og drømme sig hen i en kvindes ”favn af fremtid”, men for så at vælge at sætte ”ild til ordene”, som kan føre til døden: SNART LIGGER DU DØD I EN GRØFT […] JEG VINKER FARVEL SOM ET LILLE BARN/ 1 2 3 MIDT I AL FORGÆNGELIGHEDEN. På en gang er det den elskendes banale farvel til den elskede, men også umiddelbart et farvel til livet. Men på samme tid er ordet forgængeligheden og det at sige farvel, en klassisk barok figur, der netop peger på noget fællesmenneskeligt, at vi alle skal dø. 


[1]
Llambías, Pablo Henrik, År Y, Politiken 6. december 2013


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekarerne Mette Francke og Lis Kjeldsmark Gregersen, Vejle Bibliotekerne

LITTERATUR OM BOGEN

Anmeldelser i aviser

15/10 2013 Søren Kassebeer i Berlingske
18/10 2013 Tue Andersen Nexø i Information 
17/10 2013 Lars Skinnebach i Jyllands-Posten
17/10 2013 Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad
13/10 2013 Lilian Munk Rösing i Politiken
18/10 2013 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Bogbrokken: Brokkerier og andre brokker
Michael Krarup: Yahya Hassan: Yahya Hassan, 2013  

Artikler i aviser

Berlingske
(heri 26/10 2013: Henrik Dannemand: Hører vi nye stemmer?). 

Kristeligt Dagblad
(heri 26/10 2013: Anders Raahauge: Derfor er Yahya Hassan bogsæsonens sensation). 

Politiken
(heri 6/12 2013: Pablo Henrik Llambias: År Y: Et essay om Yahya Hassans betydning for dansk litteratur). 

Wall Street Journal
(heri 6/11 2013: Clemens Bomsdorf og Ellen Emmerentze Jervell: Teen poet sparks new debate on islam in Denmark). 

Links

Niels Lyngsø
Privat hjemmeside med artikel om Yahya Hassan. 
 

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i aviser

Berlingske tidende
(heri 13/10 2013: Lena Masri: Jeg hører ikke til blandt nogen).
Interview med Yahya Hassan.

Berlingske tidende
(heri 15/10 2013: Merete Riisager: I sabeltigernes hule).
Artikel om Yahya Hassan. 

Berlingske tidende
(heri 20/11 2013: Henrik Dannemand: Et voldigt angreb på både digter og ytringsfrihed).
Artikel om Yahya Hassan og ytringsfrihed. 

Berlingske tidende
(heri 26/11 2013: Jakob Chor: Da Yahya Hassan  ramte Vollsmose). 
Artikel om Yahya Hassan.  

Information
(heri 12/10 2013: Ida Meyer: "Min mor forsøgte at opdrage mig, som hun selv er belvet opdraget").
Interview med Yahya Hassan.  

Information
(heri 18/10 2013: Frauke Giebner: Ord).
Interview med Yahya Hassan.

Jyllands-Posten
(heri 26.11 2013: Rikke Gustavsen et al.: Der er ingen, der beder Yahya Hassan om at holde kæft).
Artikel om Yahya Hassan. 

Politiken
(heri 5/10 2013: Tarek Omar: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation").
Interview med Yahya Hassan.

Politiken
(heri 25/10 2013: Sherin Khankan: Yahya Hassan er en dyster solstrålehistorie).
Artikel om Yahya Hassan.

Politiken
(heri 27/10 2013: Morten Skjoldager: Nydansk ungdomsoprør på versefødder). 
Artikel om Yahya Hassan.

Politiken
(her 26/11 2013: Anders Hjort: Yahya Hassan mødes med klapsalver i Vollsmose).
Artikel om Yahya Hassan.  

Politiken
(heri 3/12 2013: Nils Thorsen: Yahya Hassan udfordrer Politikens verdensbillede).
Artikel om Yahya Hassan.  

Politiken
(heri 28/12 2013: Sandra Brovall: Da Yahya Hassan blev digter).
Interview  med Yahya Hassan.  

Vollsmose Avisen
(heri 5/12 2013: Helle Fjord: Yahya Hassan:  Fra gaden til Gyldendal -Jeg er bare digter).
Interview med Yahya Hassan.  

Links 

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Yahya Hassan.  

Danmarks Radio
Martin Krasnik interviewer  Yahya Hassan i Deadline på DR2.  

Facebook
Yahya Hassans facebookside. 

"Himlen over os"
Søren Marcussens portrætfilm om unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Film. nr. 5 er et 8 minutter langt portæt af Yahya Hassan. 

Kommunikationsforum
Debatindlæg om Yahya Hassan som debattør. 

Wikipedia: den frie encyklopædi
Artikel om Yahya Hassan.  

YouTube
Yahya Hassan performance video fra Gyldendal.  

Links til baser - med adgang via dit bibliotek

Mange biblioteker giver adgang til dem. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek er et af dem. 

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.   

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
50760480
ISBN
9788702153521
Antal sider
176

Indgår i tema

Manifest

KBH Læser er en af de mest interessante litteraturfestivaler i DK. Selv på afstand fornemmer man den litteraturlige summen gennem avisens tætbelagte sider. 
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer