Bog

Kongens kvinder

Af (
2014
)

Anmeldelse

Kongens kvinder af Maria Helleberg

Endnu en fremragende historisk roman af Helleberg, denne gang om Christian den 4. Kongen omgav sig med mange kvinder, og især tre af dem fik stor betydning for ham som far, regent og ægtemand. 

Romanen tager sin begyndelse i 1588, da kong Christian blev udråbt til konge i en alder af 11 år. En opgave han langtfra var moden til, og derfor begik han mange fejl. Han var ikke sen til at omgive sig med stærke kvinder, som nok kunne hjælpe ham med at styre landet, om end det så blev mest på deres præmisser. Ellen Marsvin, som er den første kvinde, der omtales i romanen, var ud af adelsslægt og desuden smuk og meget viljestærk. Hun fik flere børn, og hendes datter, Kirsten Munk, blev kongens anden kone. De levede i en tid, som var fyldt med magtkampe, overtro og masser af intriger, og der var flere heksebrændinger, som var ret barbariske.

Christian den 4. fik sammen med Kirsten Munk tolv børn, hvoraf flere døde tidligt. Kirstens mor overtog pasningen af børnene, og Kirsten havde således ingen indflydelse på dem i deres tidlige år.

Kongen rejste meget væk for at deltage i krige, og da Kirsten følte sig ensom og kedede sig, endte det med, at hun tog sig en elsker til stor ståhej for hele kongeriget. Ellen Marsvin havde en tjenestepige, Vibeke Kruse, som hun havde stor tillid til, og som gerne løb med sladder.

Romanen er delt op i seks dele, som hver har deres titel. De tre mest markante kvinder i kongens liv har hver deres del, mens de tre sidste mere relaterer til ting, som er oppe i tiden. Afsnittene er fordelt over de år, kongen regerede til sin død i 1648. Personkaraktererne er meget forskellige. Ellen Marsvin og Vibeke Kruse er meget mere markante i deres fremtræden end Kirsten Munk, som hele tiden bliver sat til vægs af disse to madammer. De kæmper begge to for at få magt, dog med den forskel, at Ellen vil kongen til livs, mens Vibeke bliver kongens kone og ad den vej opnår indflydelse. Selvom kvinderne er meget forskellige, er de dog på bedste vis skildret med både humor og indlevelse. Kongen omtales hele tiden som Han hvilket understreger, hvor svær hans rolle var: Han blev ikke engang kaldt Christian.

Helleberg har skrevet endnu en fremragende historisk roman. Den er underholdende, der er mange historier i historien, og ikke mindst er den meget detaljeret omkring steder, handlinger og tidens emner. Man fascineres uundgåeligt af det overblik, forfatteren viser: Der er inddraget citater fra breve, kongen har skrevet, disse er skrevet i kursiv og dukker op ind imellem. De underbygger historien godt og giver et fint billede af kongens problemer.

Romanen er let at læse. Der er meget at holde styr på, men alligevel kunne den umuligt skrives kortere. Den er god til læsere af biografiske og historiske romaner.

Originally published by Rikke Bødker, Litteratursiden.

Analyse

Helleberg, Maria - Kongens kvinder

Kongens kvinder er først og fremmest et historisk portræt af tre helt centrale kvindeskikkelser i den sene renæssance i Danmark. Men også en roman om begær i alle dets afskygninger.

Skrevet af cand. mag. i litteraturvidenskab Amrit Maria Pal, april 2014

De tre kvinder, Ellen Marsvin, Kirsten Munk og  kammerpigen Vibeke Kruse, danner en selvstændig og dominerende cirkel omkring kong Christian 4. - orkestreret af Ellen Marsvin, en yderst velhavende og magtfuld kvinde. I bedste politiske spindoktorstil skubber hun de to andre kvinder rundt på spillebrættet, så de står så fordelagtigt og beskyttende som muligt i forhold til hendes egen magtposition.

I periferien står mændene, dem kvinderne tvangsægtede, dem de elskede, og dem de udnyttede. Romanen knytter et tidsbillede af de forskellige måder at være kvinde på i datiden, fra heks over simpel fødemaskine til strategisk rådgiver - et tidsbillede spundet på tråde fra kvindernes lidelser og ofre, men også strategiske og kødelige begær.

Kvindebilledet og motivation
I romanens tredimensionelle kvindeportræt tegner heksen den ene dimension, den fødende kvinde den anden og den emanciperede kvinde den tredje. Hvilken dimension den enkelte kvinde havner i, er oftest tilfældigt, idet kvinden er underlagt først sin slægt og senere sin mand. Men dør ægtemanden, sker det, at enken bruger sin nyfundne frihed til at tage skeen i egen hånd - både hvad angår kærlighed, økonomi og selvbestemmelse. Et eksempel herpå er Ellen Marsvin, der efter sin tvangsægtede mands udnytter dels egen intelligens, dels sin fornemmelse for taktik og dels ukonventionelle metoder i strid med datidens normer for at leve i overensstemmelse med sine ambitioner og sit intellekt. For eksempel sørger hun for, at datteren Kirsten bliver gift med kongen.

Lever ægtemanden længe, er rollen som konstant og decideret fødemaskine det mest sandsynlige. Det er i vid udstrækning Kirsten Munks skæbne; hver 11. måned i mange, mange år føder hun kong Christian et barn, og hendes altoverskyggende ønske om ikke at være gravid er undertrykt af hendes position i samfundet.

Da Kirsten Munk bliver forvist fra slottet efter at have været utro med den soldat, hun forelsker sig i, træder Vibeke Kruse på Ellen Marsvins foranstaltning ind på scenen. Vibeke Kruse får dog noget mere magt, end Ellen Marsvin havde tiltænkt hende, da Vibeke går fra at være kammerpige til kongens højtbegærede elskerinde

Oven over det hele svæver den konstante frygt og fare for at blive anklaget for hekseri - og dermed døden.

Miljø og begær
Tonen i bogen er kynisk og sine steder ligefrem rå og fungerer på den måde som barsk underlægningsmusik til det strategiske og begærlige magtspil, der foregår både politisk set, men også menneskeligt. De herskende krige og det til tider meget kolde vejr bidrager også til hårdheden. Over for dette står som et blødere modspil den kødelige lidenskab mellem mand og kvinde, affødt af et seksuelt eller kærligt begær. Den kødelige lidenskab sat over for det hårde klima skaber en potentiel eksplosiv konstellation af varme og kulde, ild og is.

Lidenskaben er dog også at finde i den enkeltes higen efter identitet, det være sig i form af slægtsbånd eller identitet skabt på basis af personlige ambitioner. Heraf opstår ofte dilemmaet mellem jeget og slægten, mellem jegets lyster og samfundets normer.

Kvindekroppen spiller en central rolle i romanen, dels som beholder for mandens sæd og barneforstrene, men også som et flerstrenget instrument, hvorpå lidenskaben kan spille. Kvindekroppen kan således fremstå fremmedgjort eller direkte identitetsskabende, idet jeg’et træder frem og bliver til i samspil med du’et.

Moderrollen
Kvinden har også en helt anden og ikke mindre vægtig rolle i romanen, nemlig moderrollen. Også den bliver fremstillet forskelligt; Ellen Marsvin trodser normerne om at sende sit barn bort på opdragelsestur hos slægtninge og beholder sin datter Kirsten hos sig under hendes opvækst. Ellen præger Kirsten med sine ambitioner og strategiske målsætninger og vurderer Kirstens fremtoning herefter. Og på mange måder spiller hun barndomsveninderne Kirsten og Vibeke ud mod hinanden ved at foretrække Vibekes loyale og fysiske fremtoning. Især efter at de mange fødsler har sat deres uundgåelige præg på Kirstens krop.

Kroppen er væsentlig i Ellens opfattelse af pigerne; hvor Kirsten kommer af Ellens krop og bliver separeret fra denne i den helt bogstavelige kapning af navlestrengen, laver Vibeke den modsatte bevægelse, idet hun som stort barn bliver taget ind som en del af Ellens krop: Ellen beder hende om at være hendes ører og øjne på godset, der hvor hun ikke selv kan være. Vibekes, i overført betydning, kødelige sammensmeltning med Ellen forbliver da også intakt i meget længere tid end Kirstens relativt korte sammensmeltning med sin mor.

Moderrollen får yderligere en magtfuld dimension, da Christian d. 4 efter sin egen mors død henvender sig til Ellen for råd og vejledning. Her strækkes den vejledende moder så vidt som til at være politisk rådgiver, og måske er det romanens egentlige bud på kvindens mest magtfulde rolle: Politisk dominans forklædt som moderlig omsorg.

Maria Hellebergs kvinder
Maria Helleberg har et hav af historiske romaner bag sig og er især kendt for sine royale portrætter. Forholdet mellem kvinder og magt er en stærk tendens i romanerne, hvor det usminkede, hårde kvindeliv står stærkt frem, men hvor muligheden for magt og personlige ambitioner kan ændre på balancen mellem det gode og det dårlige liv. Følelser og fornuft spiller side om side, og lidt af begge dele skaber ofte den balance, der er brug for i jagten på det gode liv. Specielt Hellebergs skildring af Louise Heiberg bliver fremhævet for sin særligt interessante psykologiske vinkling.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
bibliotekar Ellinor Laursen, Vejle Bibliotekerne. 

LITTERATUR OM BOGEN

Anmeldelser i aviser

30/11 2013 Eva Pohl i Berlingske Tidende
15/11 2013 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

historie-online.dk.
Dansk Historisk Fællesråd.
Jørgen Stage Larsen: Kongens kvinder. Kvinderne bag Christian d. 4. 

Links

DR Romanprisen 2014
Kongens kvinder er blandt de nominerede til DR Romanprisen 2014.

Maria Helleberg

Forfatterens hjemmeside.
Omtale af bogen. 

Youtube
Maria Helleberg fortæller om personerne i bogen. 

GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

81.6
Litteraturens stemmer /redigeret af Klaus P. Mortensen. - 1. udgave. - Gad, 1999.
(heri s. 212-213: Gerd Lütken: Maria Helleberg).
Om Maria Hellebergs forfatterskab.

99.1
Thøgersen, Henning: Bristepunktet : 24 kunstnere om livets smerteligste øjeblikke. - Unger, 2000. 
(heri s. 46-53: Maria Helleberg: Jeg har haft over 100 mænd).
Interview med Maria Helleberg om hendes forfatterskab og om hendes liv.

Artikler i tidsskrifter

00.4
Bogmarkedet
(heri 1993, nr. 29/30, s. 8-10: Arvid Honoré: Maria Helleberg i samtiden).

02.05
Bogens verden
(heri 1994, nr. 6, s. 320-321: Maria Helleberg: Den biografiske metode).
Maria Helleberg fortæller om, hvordan hun forholder sig til og arbejder med biografien som genre.

96.05
Siden Saxo
(heri 1991, nr. 1, s. 7-11: Maria Helleberg: Løgn og fakta).
Maria Helleberg fortæller om sin holdning til den historiske roman som genre med udgangspunkt i konkrete eksempler.

Artikler i aviser

Ekstra Bladet
(heri 15/2 2003: Annelise Pedersen: Historie-skriveren).
Portræt af og interview med Maria Helleberg.

Jyllandsposten
(heri 19/11 2002: Marianne Juhl: Interview : Ægteskabets civiliserende kraft).
Interview med Maria Helleberg.

Jyllandsposten
(heri 2/1 2006: Annelise Vestergaard: 50 år i dag: En sprudlende skribent).
Portræt af Maria Helleberg i anledning af hendes 50 års fødselsdag.

Kristelig dagblad
(heri 12/1 2012: Marianne Nygaard Knudsen: Hele klaviaturet skal spille).
Interview. For Maria Helleberg er Jane Austen med sin skrivestil og fortælleform opskriften på den helt perfekte romanforfatter.  

Weekendavisen
(heri 18/6 1999: Merete Reinholdt: Ægteskabet er et skuespil).
Interview med Maria Helleberg i forbindelse med udgivelsen af bogen Konebytning.

Video

99.4
Maria Helleberg : rød dame / produktion Bent Erik Krøyer ; tilrettelæggelse Hanne-Vibeke Holst. - DR Multimedie. - distribution: DBC medier, 2000. - 1 kassette (VHS).

Links

Bogguide
Her får man de vigtigste pejlemærker i Maria Hellebergs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Maria Helleberg
Forfatterens egen hjemmeside.

Bogdetaljer

Forlag
Biblioteksmedier
Faustnummer
50740129
ISBN
9788763817189
Antal sider
429

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer