Bog

Kvinden i korshæren

Af (
2015
)

Anmeldelse

Kvinden i korshæren af Henning Mortensen

Henning Mortensen har skrevet et ironisk trekantsdrama, der udspiller sig i og omkring Kirkens Korshær. Det er der kommet en meget morsom bog ud af.

’Kvinde i korshæren’ er historien om den stærkt ordblinde og lidt naive Frida, der arbejder i Kirkens Korshær, hvor hun tjekker puslespil. Hvis der mangler brikker, laver kollegaen Søren Quickborn Madsen nye, og Frida maler dem, så puslespillene kan sælges intakte. Frida er tit irriteret på den småsjofle Søren, men med tiden opstår der alligevel en tættere relation imellem dem, og de ender med at gifte sig.

Søren er født i Tyskland og har aldrig kendt sin far. Som dreng blev han mobbet og kaldt Prøjser-Løjser, et øgenavn Frida også bruger, når hun driller ham. Og fordi Søren er født i Plön, insisterer Frida på, at de skal på bryllupsrejse til Malente-Gremsmühlen ved Plön. Bryllupsrejsen er dog ikke lutter fryd og gammen, for Søren, der på det tidspunkt netop har set en ufo, er blevet filosofisk og er begyndt at irettesætte Frida og tale ned til hende.

Søren er ikke den eneste mand i Fridas liv. Der er også den tidligere politibetjent Henry Petersen. Henry har en kanariefugl, der hedder Marius, som han synger sammen med. Frida holder meget af sang, selv om hun ikke selv kan synge. Hun kan til gengæld spille på blokfløjte. Det ærgrer hende blot, at blokfløjten ikke er et orkesterinstrument men mere et instrument for individualister. Henry blev i sin tid fyret fra politiet, hvilket han stadig er fortørnet over. For selv om det måske var berettiget dengang, synes han, at fortiden sagtens kan laves om. Henry er en lidt lummer person, som Frida på sin helt egen måde fascineres af, selv om hun undervejs dog også leger med tanken om at tage livet af ham på grusomste måde!

Det er en lille perle af en roman på bare 160 sider, der er så spækket med detaljer og sproglige finurligheder, at det bliver en ”stor” bog. Det er lidt af en genistreg af Henning Mortensen, at han lader Frida arbejde i korshæren. For Frida er som en soldat på mission, hvor hun både skal samle puslespil og håndhæve ledelsens rygeforbud. Rygeforbuddet håndhæver hun så nidkært, at en kollega på et tidspunkt mistænker hende for ” at hun sætter sin hellige næse op efter at bliver formand for englenes fagforening”, som hun udtrykker det. Trekantsdramaet mellem Frida, Søren og Henry er universelt og kunne have udspillet sig hvor som helst. Hverken Søren eller Henry er beskrevet som adonisser, men kærlighedens veje er som bekendt uransagelige, og selv om Frida gifter sig med Søren, er ingenting givet for Fridas fremtid.

Henning Mortensen har et omfattende forfatterskab bag sig. Ikke mindst den lange serie om Ib Nielsen fra Horsens men også hans kriminalromaner og den store roman ’Klovenens rejse’, som han i 2013 modtog Holberg-medaljen for, vejer tungt. Jeg glæder mig hver gang, jeg skal i gang med at læse en bog af Henning Mortensen, og ’Kvinden i korshæren’ skuffede da heller ikke. Jeg var nødt til at læse den to gange for at få alle detaljer med. Men det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre.

Originally published by Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.

Analyse

Mortensen, Henning - Kvinden i korshæren

01 dec.15

I sin seneste roman fremskriver Henning Mortensen Københavns skæve eksistenser. Romanen byder på forskellige tolkningsmuligheder og betydninger, men er mest af alt en svimlende metalitterær leg med sprog, genrer og huller.

Skrevet af cand. mag. Ann-Katrine Schmidt Nielsen, december 2015 
 
Skæve eksistenser i trekantsdrama
Frida Hansen lægger puslespil, samler på glansbilleder af børn og er hamrende ordblind. Henry Petersen drikker snaps, skråler om kap med Tina Turner og har en kanariefugl og en dunkel fortid siddende i bur. Søren Quickborn Madsen er lystfisker, medlem af ufo-samfundet Carter-klubben og stærkt fremmedfjendsk. Frida, Henry og Søren er også knyttet sammen af begær og kærlighed, othellolagkage og prostituerede, fortid og fortrolighed. De bevæger sig i Kvinden i korshæren rundt i et uforudsigeligt og omskifteligt København, hvor fortidslevn og gasarter graves frem i metrobyggeriets konstante larm. Oversvømmelser og storme, middelalderheste og afgrunde opstår og forsvinder i en næsten magisk realistisk fremskrivning af et evigt sensommerligt København: ”en spøgelsesby under forvandling” (s. 80). I denne særegne setting involveres Frida først med Henry, der er en lummer eks-betjent uden de bedste hensigter men alligevel sært dragende, og siden med kollegaen i Kirkens Korshær, den pseudovidenskabelige Søren. Et lille trekantsdrama med Frida i midten udspiller sig: valget mellem farligt begær og varm tryghed synes at være romanens første tolkningsmulighed. ”For selvfølgelig holder hun af tryghed, men på den anden side drages hun også af den anspændte tilstand, som hemmelige udfordringer medfører” (s. 59-60).


Mennesket og tiden
Frida er en bøvlet protagonist i den forstand, at hun er fuld af huller: hvor kommer hun fra? hvem er hun? hvordan er hendes fortid? Hun fremstår som den menneskelige udgave af bogens gennemgående motiv: det ufuldendte puslespil. Mortensen slår til tider mørke toner an f.eks. her,  hvor Frida taler med en fraværende puslespilsbrik og skaber associationer til incestuøse forhold:

”Frida siger, at hun aldrig selv har sejlet på Bodensee, men hun ved, hvad Gretchen taler om, men hun skal vide, at der er mange slags kærlighed til i denne verden, og de er ikke altid kristne.” s. 116-117

Dunkle fortidsanelser skabes og opløses i et væk i romanen, uden læseren bliver meget klogere. Fortiden er på forskellige måder både for Henry, Søren og Frida mørk og tilbagelagt men alligevel altid uhyggeligt tilstedeværende: ”Man slæber den med sig fuldt bevidst om, at den kun er ude på at æde en.” (s. 21). Den ultimative manifestation af fortidens nærvær i nutiden: genfærdet, fremskriver Mortensen da også i en leg med gysergenren (s. 127). Med fortiden som hullet udgangspunkt sætter fortællingen også fremtiden i spil: Frida, Søren og Henry henholdsvis indvikler, udvikler og afvikler sig i løbet af fortællingen. Således lokker bogen også med en tolkningsmulighed, der sætter jegets eventuelle kontinuitet, frihed og udviklingsmuligheder, skæbne og bundethed i spil som centrale temaer, for ”hvordan kan en ufo ændre en voksen mand på den måde”? (s. 69), og kan det passe, ”At nutid og fremtid skal bruges til at ændre på fortiden.”? (s. 19).

Svimlende sprogleg
To tematiske tolkninger kan på denne måde umiddelbart fremlæses i Kvinden i korshæren. Mortensen hverken dvæler ved eller uddyber dog disse to tematikker: kærligheden og tiden, begærets dilemma og jegets eksistentielle grundmystik. Læseren føres ved alle anslag til fortolkning, dybde og sammenhæng videre af Mortensens hvirvlende sprog. Således undviger romanen gang på gang fremstillingen af én overordnet helhed, læsning og betydning. Betydningerne glider, ligesom ordene på humoristisk og frustrerende vis glider for Frida: ”Et ord betyder ikke det, det betyder. En scooter er ikke et løbehjul.” (s. 100). Frida forsøger ellers i løbet af romanen at finde frem til ét sandt ord:

”Leder hun efter et ord, som ikke kan gå i stykker, fordi det kun kan betyde én ting, en slags diamant blandt ordene, et ord af fuldkommen ægthed og ubrydelighed? Et ord af 24 karat? Rækker hun i tankerne ud efter et ord, der ikke findes?” (s. 40). 

Men et sådant ord findes netop ikke: der er intet diamantord med en entydig, uforanderlig og ægte betydning. Frida ender i stilheden. Og romanen ender i følgende opfordring: ”Man bør forstå det umiddelbart, og ingen behøver meddele noget som helst andet eller herliggøre det yderligere. Det er, som det er. Fint.” (s. 159). Det er, som det er: der er ingen ”dybere mening”, intet ”skjult budskab” og ingen ”ægte, sammenhængsskabende helhed” i Kvinden i korshæren. Mortensen leger med og udfordrer læserens forventning om mening, budskab og helhed i det litterære værk; fortællingen kan blot være det, den er: ord, der hvirvler svimlende og medrivende af sted. Således er Kvinden i korshæren i høj grad et metalitterært værk, hvor litteraturen selv, ordene samt fortælle- og læseprocessen er de centrale tematikker og undersøgelsesområder: sproget er omdrejningspunktet og primus motor romanen igennem. Legen med anslag til sammenhæng og dybde, genreblandinger og tematisk tyngde, lommefilosofiske puslespilsmetaforer og psykologisk-eksistentielle læsninger ender gang på gang opløste i sprogets hvirvelvind, ”for ord kommer og går” (s. 10), så romanens meningspuslespil kan aldrig samles i et færdigt og helt motiv. Således er Kvinden i korshæren først og fremmest en undersøgelse af og lystig leg med ordenes kraft, læserens jagt på betydning og sammenhæng samt litteraturens grundlægende skemaer, genrer og tematikker. 


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne.

LITTERATUR OM BOGEN


Artikler i aviser

Weekendavisen
(heri 3/3 2915: Jannie Schjødt Kold: Et ord af 24 karat).
Interview i anledning af udgivelsen af Kvinden i korshæren

Anmeldelser i aviser

20/2 2015 Niels Houkjær i Berlingske
13/2 2015 Tue Andersen Nexø i Information
10/2 2015 Erik Svendsen i Jyllands-Posten
14/2 2015 Lars Handesten i Kristeligt Dagblad
26/4 2015 May Schack i Politiken
13/2 2015 Lars Bukdahl i Weekendavisen 
 

GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002.
(i bind 3, s. 116-121: Erik Svendsen: Henning Mortensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1982.
(i bind 5, s. 213-217: Anders Østergaard: Ildskrift og hverdagsrealisme - Henning Mortensen).

81.65
Ordkvartet Århus / ved Ejgil Søholm. - Statsbiblioteket, 1990.
(heri s. 9-29: Med surrealismen som trampolin).
Interview.

81.65
Schnack, Asger: Portræt : 40 danske digtere efter 1968. - Gyldendal, 1981.
(heri s. 120-123: Brand og brænding).

81.65
Skyum-Nielsen, Erik: Modsprogets proces. - Arena, 1982.
(heri s. 253-265: Der er en bestandig ballade).

99.1
Thøgersen, Henning: Bristepunktet: 24 kunstnere om livets smerteligste øjebilkke. - Unger, 2000.
(heri s. 142-149: Først nu tør jeg se på min barndom). 

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 312-313: Susanne V. Knudsen: Henning Mortensen).

Artikler i aviser

Berlingske
(heri 12/7 2014: Jan Hedegaard: En stor jysk forfatter).
Portræt. 

Information
(heri 2/6 2007: Anton Geist: Der kan laves så meget sjov her i tilværelsen).
Interview. 

Information
(heri 8/10 2010: Rasmus Bo Sørensen: Hennings hemmeligheder).
Interview. 

Kristeligt Dagblad
(heri 29/11 2007: Claus Grymer: Distance til en nærtstående).
Interview. 

Politiken
(heri 6/8 2011: Anne Bech Danielsen: Hvis der ikke samtidig fortælles en vigtig historie om menneskelivet, er det ligegyldigt).
Interview. 

Weekendavisen
(heri 21/7 2000: Henning Mortensen: Sandheder).
Forfatteren fortæller om hvor meget selvportræt, der er i romanfiguren Ib Nielsen.

Andre medier

99.4 Mortensen, Henning
I voldens element og elementernes vold (cd) : Henning Mortensen /tilrettelægger/producer: Lars Wredstrøm ; medvirkende: Nina Davidsen, Carsten Grønning DR Multimedie, 1998. - 1 compact disk (45 min.). - (Litteratur - forfattersamtale).
Portrætsamtale med forfatteren Henning Mortensen med korte uddrag af nogle af hans stykker.

 Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.  

Den store danske: Gyldendals encyklopædi
Artikel om forfatteren. 

Wikipedia: den frie encyclopædi
Kort artikel om forfatteren. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
45703959
ISBN
9788702170832
Antal sider
160

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer