Bog

Alberto

Af (
2006
)

Anmeldelse

Alberto af Maria Helleberg

Her skildres vores store geni Bertel Thorvaldsen fra den fattige barndom, over maleriske og inspirerende Rom og tilbage som den store helt i et taknemmeligt København.

"Alberto" er en biografisk roman om vores store danske billedhugger, Bertel Thorvaldsen. Romanen skildrer år for år Bertels liv.

Forældrene var yderst fattige, det lidt de havde blev brugt til druk, helt ned til pantsættelse af sko og sengetøj. Maria Helleberg skildrer brækket, stanken, larmen, skrigene og ydmygelsen, så man næsten mærker det fysisk.

Som 11-årig kom Bertel på Akademiet, hans passion var tegning, men det blev som billedhugger han excellerede, og han vandt Akademiets guldmedalje, hvilket medførte et 3 års rejsestipendium til Rom. De første år i Rom var svære, han kunne knapt læse og skrive, og hans kundskaber var i det hele taget minimale. Han fik dog flere velyndere, som introducerede ham til kunstverdenen, og han udviklede det geni, som vi i dag kender ham som. Han fik en strålende karriere og var en dygtig forretningsmand.

Arbejdet som billedhugger var fysisk meget hårdt, og Bertel ansatte mange folk, der arbejdede for ham. På et tidspunkt havde han 36 ansatte i sit atelier. Selv prøvede han at nøjes med blot at modellere for at spare hænder og lunger, men det var svært, for ingen kunne jo fuldende den endelige marmorstatue som han selv.

Bertels forhold til kvinder var problematisk, han så dem som kunstværker, var absolut ikke uberørt af smuk hud og kvindelige former. Han fik to børn med Anna Maria, som han ikke kunne gifte sig med, fordi hun var fraskilt. Hans livs store tragedie var sønnens død som 5-årig. Forholdet til Anna Maria blev aldrig det samme igen, da hun næsten var direkte skyld i sønnens ulykke.

Bertel Thorvaldsen var en meget smuk mand og en passioneret kunstner. Desværre virker romanens form ikke så passioneret - og han selv står tilbage som en tung, nærmest depressiv person. Men har man interesse i vores geniale billedhugger, skal den læses, skønheden i hans virke kan ikke pilles af ham. 

Originally published by Susanne Bogh, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
26381967
ISBN
9788763803748
Antal sider
382

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer