Blindebuk

Intelligent, raffineret krimi med et politisk engagement, der skinner igennem.

De sidder på stationerne, foran Tivoli og på strøget. De er en del af gadebilledet i de fleste store byer, tiggerne. De fleste af dem er ikke enlige outsidere, men en del af et større netværk styret af kyniske bagmænd, som har købt og betalt dem som moderne slaver. Det er det tigger-netværk. som Opcop-gruppen, en europæisk operativ politienhed, er ved at trævle op. Samtidig fatter EUs miljøkommissær tillid til Opcop-gruppens chef, Paul Hjelm, hvilket involverer gruppen i en afpresningssag med stærke kræfter på spil.

Og selvfølgelig hænger det hele sammen, hvordan må man naturligvis selv læse sig til  i ’Blindebuk’. Det er bestemt en fordel at have læst de to første bind i serien om Opcop-gruppen, og det er heller ikke en ulempe at have læst ellevebinds-værket om A-gruppen, hvorfra flere medlemmer gæsteoptræder i den nye serie. Arne Dahl jonglerer med mange bolde, og det kræver en vis koncentration at følge med. Det er ikke en krimi, man får meget ud af, hvis man bare læser et par sider, inden man skal sove.

’Blindebuk’ er en intelligent, raffineret krimi med et politisk engagement, der skinner igennem. Arne Dahls krimier er altid tankevækkende på den gode måde - sætter tanker i gang om store emner eller problemstillinger. For mig venter der altid en aha-oplevelse eller to i hans krimier, noget jeg ikke vidste eller ikke havde tænkt over, men som udvider min horisont. Det kan jeg godt lide.

Når Arne Dahl skriver under sit rigtige navn, Jan Arnald, skriver han lidt smallere skønlitteratur, senest er på dansk udkommet ’Intimus’. Måske er jeg lidt forudindtaget (det er jeg helt bestemt), for jeg kan virkelig godt lide Arne Dahls krimier. Jeg er vild med sproget, som klinger så godt, humoren som er så diskret og underspillet og de aktuelle og indviklede plot. Så har man endnu ikke stiftet bekendtskab med Arne Dahl, kan jeg kun anbefale, at man skynder sig lidt at gøre det.