Catalaneren

Feel good-roman der i roligt tempo og uden de store armbevægelser beskriver livet i Catalonien i slutningen af det 19. århundrede.

’Catalaneren’ foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Spanien. Her møder vi Josep, yngste søn af en vinbonde. Da det traditionelt er den ældste søn, der arver gården, må Josep finde en anden levevej. Der viser sig en mulighed for at blive trænet til hæren, og Josep griber den. En episode hindrer ham dog i at blive rekrutteret og bevirker samtidig, at han ikke kan vende tilbage til sit hjem. Derfor tager han til Frankrig og arbejder på en vingård, hvor han lærer en masse om druer og vinfremstilling. Da han får besked om, at hans fader er død, vender han tilbage til sin fødeegn og køber sit barndomshjem.

Sidste halvdel af romanen foregår i den lille landsby, hvor Josep dyrker druer, deltager i landsbyens fællesskab og bliver forelsket. Over han hænger den begivenhed, der sendte ham i landflygtighed, og truer med at smadre idyllen.

Undervejs er man glimrende underholdt og bliver såmænd også lidt klogere på vindyrkningen og vinfremstillingens ædle kunst.

Romanen savner nerve, en smule dramatik ville have været fint. Det hele går alt for glat, og gør romanen lidt for forudsigelig. Persontegningerne er ret overfladiske, og Josep og de andre er hurtigt glemt igen. Sprogligt er der ikke noget at sige romanen på, og den er let at læse.

Dette er en roman der let kan anbefales til folk med svage nerver. Der er på intet tidspunkt grund til alvorlig bekymring om, hvor vidt romanen ender godt.