Adam og Ovine

Let, fordøjelig og fornøjelig roman fra guldalderens København

Adam og Ovine er egentlig to historier, som er vævet elegant ind i hinanden. Adam og Ovine har intet til fælles, deres veje krydses bare tilfældigt og en historie opstår.

Danmarks store nationalskjald, Adam Öehlenschläger, ligger for døden. Den fattige pige Ovine, som han kort tid forinden er stødt ind i og har fattet interesse for, besøger ham på hans dødsleje. Den gamle digter ligger med store smerter og har mange drømme/mareridt, hvori man hører om hans liv og bedrifter, kærlighed og fjendskaber. Han skriver på et tillæg til sine erindringer. Alle de mennesker der har været ham imod, får på puklen. Det bliver Ovines opgave at passe på papirerne og få dem udgivet.

Ovine bor på Almindeligheden, hospital for gamle, fattige og syge folk. Her hjælper hun til og render ærinder. Hendes eneste ven er gamle Simonsen, som er indlagt på hospitalet. Hendes besøg hos Adam Öehlenschläger er et kærkomment afbræk i hendes triste hverdag og giver hende også lidt penge.

"Adam og Ovine" har mange stemmer, fortællervinklen skifter i hvert afsnit. Det giver romanen liv og giver læseren mulighed for at anskue begivenhederne fra flere forskellige perspektiver. Bogen rummer fine beskrivelser af København og Frederiksberg, det er ikke svært at se det hele for sig.

Romanen er præget af namedropping. Mange kulturpersonligheder fra starten/midten af 1800 tallet nævnes, og det er bestemt en fordel at have bare et minimum af kendskab til forfattere og kultur fra denne tidsperiode. Man besøger Kamma Rahbek i Bakkehuset, hører om den sære H.C. Andersen, Brdr. Ørsted, ægteparret Heiberg, Baggesen og Hauch - for bare at nævne nogle få.

Det er bestemt en god og hyggelig roman der egner sig fint til efterårets mørke og triste eftermiddage.

Gyldendal, 2008. 274 sider.