Tema
Årets bedste bøger 2018
Litteratursidens redaktion gør status over årets boghøst og præsenterer de bedste nordiske bøger fra 2018.
På redaktionen mener vi, at det har været et virkelig godt bogår, både inden for prosa og lyrik. De tydeligste tendenser er fortsat autofiktion og at flere og flere romaner udkommer som serie.
Vi har fået Liselotte Wiemer til at give sit sit bud på de bedste danske og nordiske bøger i artiklen Der er altid mere! Årets boghøst udsat for mejetærsker og stråforkorter. Hun peger også på et godt bogår, men mener samtidig, at en række af årets bøger med fordel kunne have været redigeret mere.
I årets bøger ser vi en klar tendens til flere serieudgivelser, især blandt kendte forfattere. Således er andet bind i Kim Leines grønlandstrilogi på gaden, ligesom Riegels øjne, der er tredje bind i Roy Jacobsens smukke fortælling om Ingrid fra øen Barrøy. Vi ser også Mich Vraas Faith, der sætter punktum i trilogien om Dansk Vestindien og Ida Jessen der i Telefon vender tilbage til Hvium med et fint appendiks til Hvium-triologien.
Tendensen til autofiktion er på ingen måde stoppet. Tværtimod. Derfor sætter vi i det nye år fokus på netop denne genre med et stort tema. Årets bedste og mest originale autofiktive romaner er Karens Fastrups Hungerhjerte og Mathilde Walter Clarks Lone Star. Thomas Korsgaards En dag vil vi grine ad det, Leonora Christina Skovs Den der lever stille og Knud Romers Kort over paradis er også interessante og læseværdige autofiktive værker.
Blandt årets overraskelser er nordmanden Johan Harstads murstensroman Max Mischa og tetoffensiven, der er braget igennem og har høstet mange anerkendelser. Det er en af dens slags romaner der favner det hele og er stor i enhver forstand.
Lyrikken har været stærk i år, af de fremragende værker der er udkommet kan bl.a. nævnes Harald Voetmans Amduat - en iltmaskine, Pia Juuls Forbi og Bjørn Rasmussens Jeg er gråhvid. En af årets mest bemærkelsesværdige udgivelser er værket Verden ønsker at se sig selv med en helt enestående samling af Inger Christensen digte og prosa helt tilbage fra 1955 og op til sene digte fra 2007. I januar præsenterer vi et et tema om Inger Christensens forfatterskab i anledning af 10-året for hendes død.
Litteratursidens redaktion gør status over årets boghøst og præsenterer de bedste nordiske bøger fra 2018.
På redaktionen mener vi, at det har været et virkelig godt bogår, både inden for prosa og lyrik. De tydeligste tendenser er fortsat autofiktion og at flere og flere romaner udkommer som serie.
Vi har fået Liselotte Wiemer til at give sit sit bud på de bedste danske og nordiske bøger i artiklen Der er altid mere! Årets boghøst udsat for mejetærsker og stråforkorter. Hun peger også på et godt bogår, men mener samtidig, at en række af årets bøger med fordel kunne have været redigeret mere.
I årets bøger ser vi en klar tendens til flere serieudgivelser, især blandt kendte forfattere. Således er andet bind i Kim Leines grønlandstrilogi på gaden, ligesom Riegels øjne, der er tredje bind i Roy Jacobsens smukke fortælling om Ingrid fra øen Barrøy. Vi ser også Mich Vraas Faith, der sætter punktum i trilogien om Dansk Vestindien og Ida Jessen der i Telefon vender tilbage til Hvium med et fint appendiks til Hvium-triologien.
Tendensen til autofiktion er på ingen måde stoppet. Tværtimod. Derfor sætter vi i det nye år fokus på netop denne genre med et stort tema. Årets bedste og mest originale autofiktive romaner er Karens Fastrups Hungerhjerte og Mathilde Walter Clarks Lone Star. Thomas Korsgaards En dag vil vi grine ad det, Leonora Christina Skovs Den der lever stille og Knud Romers Kort over paradis er også interessante og læseværdige autofiktive værker.
Blandt årets overraskelser er nordmanden Johan Harstads murstensroman Max Mischa og tetoffensiven, der er braget igennem og har høstet mange anerkendelser. Det er en af dens slags romaner der favner det hele og er stor i enhver forstand.
Lyrikken har været stærk i år, af de fremragende værker der er udkommet kan bl.a. nævnes Harald Voetmans Amduat - en iltmaskine, Pia Juuls Forbi og Bjørn Rasmussens Jeg er gråhvid. En af årets mest bemærkelsesværdige udgivelser er værket Verden ønsker at se sig selv med en helt enestående samling af Inger Christensen digte og prosa helt tilbage fra 1955 og op til sene digte fra 2007. I januar præsenterer vi et et tema om Inger Christensens forfatterskab i anledning af 10-året for hendes død.
Kommentarer