My heart : poems galore

Digteren, mennesket og verden. MY HEART er kulminationen på en rejse i sproget og i verden, som menneske. 

Klaus Høeck er det, man kalder systemdigter. Han skriver sine digtsamlinger over et sæt variable, et sæt regler om man vil, som digtsamlingen i sin helhed går op i. Det er en af grundene til, at samlingerne er så store... der er plads til udsving, og samlingen lukker vel sig først sig selv, når systemet er fuldendt. For omtrent halvtreds år siden begyndte Høeck at lægge mærke til sproget i samtidens poesi. Helt ned på ordvalg kunne han konstatere, at der var et mønster i samtidsdigtningen. Dette mønster han siden da forsøgt at frigøre sig fra ved selv at definere sine sproglige mønstre gennem systemer. 

MY HEART er kulminationen på denne rejse i sproget og delvist et bevis på at digteren har fundet sin såkaldte matrix, sit sprog, sin poetik, om man vil. 

Når nu Høeck har fundet sin matrix gennem de seneste digtsamlinger betyder det, at digtenes dna er sammensat på samme måde. Prototypen siger bl.a. 11 navneord, 5 verber, 4 stedord og 17 præpositioner, konjunktioner, adverbier, adjektiver og eller propier ELLER 2 hovedsætninger, 1 bisætning og 1 ufuldstændig sætning. Systemet spinder et net henover Høecks digtning som både bærer og tilføjer sproget energi.

Poetisk set er digtene herligt umiddelbare. Høeck har som digter og menneske aldrig været bange for at træde på jorden, og for hver digtklods, der trofast er kommet fra Høecks hånd, synes han at have skrællet endnu et lag af. I MY HEART er han nået ind til et hjerte, som stadig banker, pumper poesien. Med en vis regelmæssighed dukker sætningen "MIT HJERTE ER..." op, som her:

MIT HJERTE ER ET

PoSTHUS I CHaRLOTTENLUND

HVOR JEG AFTJENTE

mIN UNDdOM HVER MOR

gEN KLOKKEN SEKS - EN VIDUN

DERLIG BYGNING DE

KORERET MED VIN

LØV NU FORVANDLET TIL E

JERLEJLIGHEDER

HVOFRA JEG IKKE 

DESTO MINDRE SENDER DET

TE DIGT UD I VERDEN

Det uspektakulære umiddelbare, erindringen, det skrivende nu, poetikken i teksten og systemet (se bl.a. hvordan der skiftes linje fordi haikuformen med 5-7-5 stavelser er vævet ind i digtet) eksisterer sammen med meget andet side om side hos Høeck. Jazzen, rosen og døden. Og så en del kommentarer til naturlyrikken, som i parenteser er dryppet forskellige steder i bogen. 

MY HEART cementerer Klaus Høeck som en digter fra den aller øverste hylde. Aller øverste! Det fine er hans jordnære facon... dyb som kilden i et firs millioner år gammelt bjerg; håndgribelig som en sten. 

Tillykke, Klaus!