Om lidt er vi borte

Klassisk, dansk litteratur, når det er bedst: Forbilledlig novellekunst og stemningsmættede psykologiske portrætter. Om lidt er vi borte – men der er stadig tid til Branner!

Der er al mulig god grund til at (gen)læse H.C. Branner, som nu er genudgivet i to smukke bind af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Det er litteratur i sin mest udødelige form – nemlig dén form, som så fint rummer både det eviggyldige og det tidstypiske, og dét er faktisk lidt af en kunst.

Eviggyldig er Branner i den forstand, at han som få kan sætte så præcise ord på barnets følelser og genvordigheder. Forholdet til andre børn, forholdet til de voksne og – ikke mindst – forholdet til sig selv, når man bare har så svært ved at forstå den underlige verden, der både lokker og frastøder. For nok har tiden ændret sig, siden Branner skrev historierne om Børge, Ruth, Iris og alle de andre små og store børn, men der er stadig verdner til forskel på børn og voksnes (indre) liv, og derfor er Branner både historie og nutid.

Tidstypisk er Branner især, når han i sin hjerteskærende realisme tegner et billede af datidens sociale liv med arbejderen i centrum. Det kunne være manden i novellen Pengemagt, der søger arbejde, men intet får ud over et belastet forhold til sin kone og søn. Eller det kunne være Isaksen i novellen af samme navn, som bliver bims, da der – i en ellers god mening – pilles ved og ændres på hans arbejderrolle. Alle er de så sårbare og skrøbelige som glas i deres pålagte og uomgængelige situationer.

Men sideløbende med en slet skjult social indignation beherskede Branner samtidig en fin og følsom form for optimisme, hvis tilstedeværelse tydeligst ses, når kærligheden til tider sætter ind. Undertegnedes absolutte favoritnovelle er Lørdag aften, som findes i ’Om lidt er vi borte’. Heri ”leger” manden Martin, at han har fået et stykke optaget på teatret – og hans kæreste Hanne leger med! Da Martin til sidst går til bekendelse, siger Hanne blot: ”Ja, Martin, det ved jeg godt”. Det er dybt rørende uden at være rørstrømsk.

Branner er et must-read for alle, der kan føle og forstå – eller som gerne vil kunne det.