Forfatter
Stine Askov
Stine Askov har en humoristisk pen, men side om side med humoren folder alvoren sig ud i fuldt flor. Hun er uddannet pædagog og aktuel med romanen 'Katalog over katastrofer', der foregår i 80'erne. Romanen er nomineret til Romanprisen 2021.
Katalog over katastrofer diskuteres i bibliotekernes læseklubber og her på Litteratursiden i december. Romanen handler om Bengt, der forsøger at forberede sin 14-årige datter Helle på potentielle katastrofer, men det bliver i sig selv en katastrofe. Stine Askov siger om denne ekstreme form for opdragelse, at den giver mange fysiske færdigheder som at slås, skyde, og finde vej, men Helle mangler at lære at relatere til andre mennesker.
Vi skyder DR Romanklubsæsonen 2021 i gang med en samtale med Stine Askov om 'Katalog over katastrofer' fra den store bogfestival:
'Katalog over katastrofer' fra 2020 er Stine Askovs fjerde roman og foregår i 80'erne og handler om Helle på 14 år, der bor sammen med sin far Bengt i den lille by Skibstrup i Nordsjælland. Bengt er, hvad man med et mildt udtryk kan kalde, en mand med en mission. Hans daglige virke består nemlig i, foruden at være pedel på den lokale skole, hvor Helle også går, at udbygge sit katalog over katastrofer. Samt at forberede sin datter på dem. For de lurer jo alle vegne: Atomudslip, brand, nedkøling, overfald, krig, hungersnød med meget mere.
Romanen kaster nyt lys over opdragelsen i dag, hvor moderne forældre opvarter og beskytter uden at opdrage og ruste deres børn til livet.
Stine Askov (f. 1976) debuterede som forfatter i 2012 med romanen Bid, en tidstypisk roman om en ung kvinde med rod i livet. Romanen blev shortlistet til BogForums Debutantpris. I 2014 fulgte romanen Kaninens år, en humoristisk roman om at sidde fast i ægteskabs- og madpakkesumpen.
Fotograf: Linda Hansen, 2020