Bog

Gjæring ; Afklaring

Af (
1988
)

Analyse

Knudsen, Jakob - Gjæring ; Afklaring

De indre konflikter er spændt til bristepunktet i Jakob Knudsens selvbiografisk prægede skildring af det erotiske spil mellem grundtvigianeren Karl og ”Goethe”- datteren Rebekka. 

Jakob Knudsen (1858-1917) tager i sit forfatterskab gang på gang sine barndomserindringer til fornyet bearbejdning. Især forholdet til faderen, Jens Lassen Knudsen, er omdrejningspunkt for forfatterskabet. Jens Lassen Knudsen var højskolelærer i Rødding, men blev senere præst i et nordjysk landbosogn, og sønnen fulgte i faderens spor og blev først højskolelærer ved Askov og senere valgmenighedspræst i Mellerup ved Randers. Først i en alder af 40 år tog Jakob Knudsen for alvor hul på sit forfatterskab. Det er faderens autoritære opdragelse, der er baggrunden for forfatterskabets karakterer, som på en gang er skråsikkert forkyndende og lidenskabeligt konfliktfuldt. Andre erfaringer, Jakob Knudsen tager med sig fra sin barndom og bruger som afsæt for sit forfatterskab, er mødet med grundtvigianismen, kristendommen og jysk almue- og bondekultur. Gennem forfatterskabets karakterer med voldsomme indre spændinger forsøger Jakob Knudsen at skabe en bæredygtig filosofi og personlig livsanskuelse.

'Gjæring - Afklaring' fra 1902 er en selvbiografisk præget dobbeltroman, der afspejler konflikten mellem en grundtvigiansk opvækst og en senere brandesiansk påvirkning. Den smukke, jødiske Rebekka levendegør en brandesiansk livsforståelse med sin tro på naturen og det sanselige. Hovedpersonen, proprietærsønnen Karl Wintrup, forelsker sig i hende, da han rejser fra sit barndomshjem Holtinggård til København for at studere. I et intenst erotisk spil drages de to mod hinanden og stødes på samme tid bort.

Karl Wintrup må finde tilbage til sin hjemegn, sin gudstro og til flere af sin barndoms idealer, før han kan træde i karakter som afrundet person. Romanen rummer dermed en kritik af brandesianismen og naturalismens gudløshed, men kritikken rammer i lige så høj grad grundtvigianerne, fordi de undertrykker natursiden af mennesket i dyrkelsen af det åndelige. Tilværelsen er ud fra denne anskuelse båret af guddommelige kræfter og samtidig styret af naturens ikke-religiøse lovmæssigheder. På denne måde spænder Jakob Knudsen modsætningen til bristepunktet. 'Gjæring – Afklaring' er bygget op som en dannelsesroman, men i en typisk dannelsesroman overvindes splittelserne ved slutningen i en erkendelse af verdens enhed. Hos Jakob Knudsen får spaltningen lov at blive stående.

Ud over barndomsprægningerne bearbejdes et andet element fra Jakob Knudsens eget liv i fiktiv form i 'Gjæring – Afklaring'; hans skilsmisse fra bourgeoisi-datteren Sophie Plochross. Det vakte bestyrtelse og komplicerede hans tilknytning til det grundtvigianske miljø, da Jakob Knudsen i 1983 søgte skilsmisse med den begrundelse, at hendes opvækst ikke harmonerede med hans, og at hun desuden ingen barndomsminder havde. Et par år senere indgik han ægteskab med den 20 år yngre Helga Bek, datter af forstanderen for folkehøjskolen i Mellerup. Herefter opgav Jakob Knudsen stilling som præst og ernærede sig som foredragsholder og forfatter. I 'Gjæring – Afklaring' gennemgår Karl Wintrup en lignende skilsmisse, og Jakob Knudsen skildrer omgivelsernes reaktioner og den sociale udstødelse Karl og hans nære risikerer på baggrund af skilsmissen.

Jakob Knudsen viser i romanen en stor fornemmelse for sprogets og naturens lydlige kvaliteter, bl.a. er dialogerne overbevisende gengivet med lydefterlignende dialekt. Interessen for det dialektale har Jakob Knudsen arvet fra sin far, der yndede at krydre sine prædikener med dialektale vendinger som ”Nu er den pot uden, amen!”. I 'Gjæring – Afklaring' diskuterer Karl Wintrup sammen med studenterkammeraten Peter Hellum ”spørgsmålet om, hvorvidt selve Klangen i en dialekt kunde siges at rumme en Mening eller være Udtryk for noget sjæleligt overhovedet. Karl paastod, at Sproget i Vendsyssel havde en forundret, i Hanherrederne en nysgjerrig klang; i Himmerland lød stemmerne lidt brustent som hos et Menneske, der har ligget og grædt om Natten; paa Randersegnen var Klangen fornuftigt afdæmpende eller berigtigende; den lød som et: ”naa, naa!”

Interessen for det dialektale viser samtidig hans interesse for udkants-Danmark, en interesse, som er opblomstret igen i litteraturen hos blandt andet Erling Jepsen, Helle Helle og Carsten Jensen. Hos Jakob Knudsen er det påfaldende, hvor få beskrivelser, der er af modernitetens centrale sted, den moderne storby. Hvor Johannes V. Jensen i sine første romaner lader studenter fra provinsen færdes rundt i storbyens jungle, og Herman Bang leverer en udbygget storbybeskrivelse i 'Stuk' fra 1887, kender Karl kun fire ruter gennem København. Karl føler sig tydeligt fremmed i denne moderne verden og rejser hjem til Holting, så ofte han kan. Et billede på Karls fremmedgørelse gives i beskrivelsen af en drukneulykke i en af Københavns søer, hvor Karl står sammen med den anonyme og passive menneskeflok og ser til, mens et par drenge er fanget under isen. 

Jakob Knudsens forfatterskab har været omgærdet af både beundring og debat. På hundredårsdagen for Jakob Knudsens fødselsdag blev der udgivet en række artikler og holdt masser af taler, der hyldede forfatterskabet og stadig fandt det vedkommende. Året efter udkom Villy Sørensens 'Det forgudede traume', i anledningen af Jakob Knudsens 101 års fødselsdag. Heri skriver Villy Sørensen, at faderens ubetingede autoritære opdragelse af sønnen får denne til at reagere med enten voldelig selvhævdelse eller selvopgivelse. I 'Gjæring – Afklaring' findes der flere eksempler på, at Karl Wintrup reagerer voldeligt over for sine omgivelser. Villy Sørensen hævdede, at Jakob Knudsen aldrig fik gjort op med den autoritære faderfigur, fordi han ikke magtede at drage sin barndoms lykke i tvivl. I stedet bliver den autoritære opdragelse for Knudsen en forudsætning for gudstroen. Villy Sørensens kritik fik både hyldesten og salget af Jakob Knudsens bøger til at standse. Gennem 70erne og 80erne ophørte genoptrykkene, da forfatterskabet blev ansat for reaktionært.

Foruden 'Gjæring – Afklaring' regnes dobbeltromanen 'Angst – Mod' (1912-14), der er bygget over Luthers liv, som forfatterskabets hovedværk. Derudover har Jakob Knudsen skrevet en række andre romaner og artikler, ligesom en del af hans foredrag er blevet udgivet i trykt form. Hans i dag mest kendte værk er salmen 'Se, nu stiger solen af havets skød'.

Kilder, links og centrale værker

04 aug.10

Bogdetaljer

Secondary title
Danske klassikere (Kbh. : 1986)
Forlag
Det danske Sprog- og Litteraturselskab
Faustnummer
06690661
ISBN
9788741882543
Antal sider
443

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer