Ingenmandsland

22 nyskrevne danske science fiction noveller der tager læseren med til både månen, fremtiden og fortiden.

Science fiction er mange ting. De, der tror, at det kun drejer sig om krig i rummet eller kedelige beskrivelser af robotter og rumskibe, har aldrig læst rigtig science fiction. Til dem vil jeg anbefale at læse ’Ingenmandsland’, for her præsenteres en bred vifte af noveller, der viser, hvor forskellig science fiction kan være.

’Ingenmandsland’ er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Samlingens måske bedste novelle er Matthæus 20:16 af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med Portræt af en månepige, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda.

En anden favorit er Thomas Strømsholt Tiamat. Her er det lykkedes forskere at stabilisere et ormehul, og nu kommunikerer ormehullet med alvorlige konsekvenser for menneskene. Novellen er et godt eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god.

Jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne eftersom nogen af forfatterne nærmest debuterer i ’Ingenmandsland’, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ’Ingenmandsland’.