Hvordan fanger man en stjerne?

Det er så svært, når man ønsker sig noget så inderligt, at man næsten ikke kan leve uden det. Oliver Jeffers er mester i at beskrive både smerte og håb.

'Hvordan fanger man en stjerne?' er en dejlig historie, der viser, hvordan børn ser verden. I vanlig Oliver Jeffers stil er den ikke helt uden tristesse. Forfatteren skriver aldrig uvedkommende historier, og det har han heller ikke gjort denne gang. Den ensomhed drengen føler, kan mærkes dybt inde i maven på læseren, men det kan den barnlige tro på miraklet også. Og det er en af de ting Oliver Jeffers er mester i, at beskrive både smerte og håb. Illustrator Marianne Bisballe har med rene, stærke farver og barnlige figurer sat scenen i den lille historie.

Som i eventyrene var der engang en dreng, der bare elskede stjerner. Han sad og kiggede på dem om aftenen, gennem sit vindue. Han elskede dem så højt, at han ønskede sig, at en af stjernerne kunne blive hans helt egen. En han kunne se på og lege med, en som kunne være hans bedste ven i hele verden. Han besluttede at hans bedste chance for at fange en stjerne, ville være at prøve at fange en om morgenen, når de var trætte, efter at have været oppe på himlen hele natten. Men da solen stod op, kunne han ikke finde nogen af dem. Han ventede hele dagen uden held. Han overvejede alle muligheder, både for at kaste noget op i luften, der kunne hente en stjerne ned, at flyve derop, enten i sit rumskib eller på ryggen af en vrangvillig måge, men ingenting lykkedes for ham. Da han endeligt så en stjerne, han måske kunne nå, var den nede i vandet og for svær at fange med hånden. Han var ved at give op. Men pludseligt så han en stjerne i sandet.

En virkeligt fin bog om at få sine ønsker opfyldt, hvis man arbejder for det og tror på det.