Kejserens klarsyn

Domitian, Kejser af Rom, tyran og frygtet af folket, men er han sin egen værste fjende?

Efter at have siddet som kejser af Rom i femten år begynder frygt og paranoia af få overtaget over Domitian. Hans regeringsperiode har været fyldt med bygningsprojekter med smukke arkitektoniske bygninger, men nu er den fyldt med frygt og henrettelser.

For at komme et eventuelt oprør i forkøbet henretter Domitian sin tronarving Clemens. Clemens’ hustru Domitilla, kejserens egen niece, sendes i eksil, og deres syv børn bliver gemt hos forskellige familier. Forvalteren, Stefan, sættes til at gøre boet op, men arbejder stadig i det skjulte for at redde, hvad reddes kan for Domitilla og hendes børn, og han bliver hurtigt en central person i et planlagt attentat mod kejseren. I sit eksil skriver Domitilla breve til sine børn, hvori hun fortæller om sin opvækst sammen med Kejser Domitian.

Dette er en roman om Domitian, romersk kejser år 81 e.Kr. Historien udspilles fra Clemens hus, hvor begivenhederne henholdsvis fortælles gennem forvalteren Stefan, og fra breve Domitilla skriver under sit eksil. Der tegnes to meget forskellige portrætter af kejseren, hvilket er med til at beskrive og tydeliggøre kejserens voksende frygt og paranoia. På et tidspunkt siger han ”Det er en kejsers sørgelige lod, at der ikke er nogen, der tror på ham, når han opdager en sammensværgelse, medmindre han dør”. Kejser Domitian har ry for at være meget overtroisk, og det er da også på grund af en drøm, han henretter Clemens.  Om han virkelig kan forudsige begivenheder, eller om han selv er skyld i dem, får læseren ikke svar på.

Denne roman giver et godt indblik i datidens Rom, og som læser følte jeg mig godt underholdt og havde en god læseoplevelse. Bogens opbygning understreger den stigende spænding og optakt til et muligt attentat, samtidig får læseren et helt andet syn på kejseren via Domitillas breve. Jo Hermann skriver godt og medlevende, historien virker troværdig, og en romersk kejser er altid god for folkemord og henrettelser.